Boksedrenge på vej til det store lærred

Arkivfoto

Det samme produktionsselskab, der stod bag dokumentarfilmen om Q’s Barbership, er tilbage i Vollsmose for at lave en webserie til DR Ultra. Nu er kameraet dog rettet mod to boksere fra Vollsmose Boxing.  

Filmen om frisøren Qasim og kunderne i hans salon i Vollsmose vandt både priser og trak meget opmærksom. Nu er produktionsselskabet bag dokumentarfilmen endnu engang i Vollsmose for at fortælle en god historie fra området - denne gang med webserien ’Boksedrengene’.  

Webserien, som produceres til DR Ultra, fortæller fra børnehøjde, hvordan det er at vokse op i Danmarks største sociale boligbygger. Med udgangspunkt i bokseklubben Vollsmose Boxing følger serien de to talentfulde boksedrenge Rida og Omar, der elsker deres bydel og er kede af fordommene om livet i bydelen, for de føler sig trygge og hjemme og synes, der er masser af sjove ting at lave. Og så elsker de deres bokseklub og træneren Shabaz – også selvom han er streng, stiller krav og kan blive sur. Serien følger de to talentfulde boksedrenges liv både i klubben, til mesterskaber samt når de bare er drenge og er sammen med deres venner og familier.

- I forbindelse med optagelserne til vores dokumentarfilm Q´s Barbershop, tænkte vi, at der måtte være andre gode historier Vollsmose. Historier som kan være med til at nuancere debatten om de såkaldte ghettoer, som vi oplevede meget mere livsbekræftende og positive end man end ellers læser om i medierne. Og meget gerne set fra børnehøjde. Da vi mødte Rida og Omar og hele miljøet i Vollsmose Boxing med træneren Shahbaz, vidste vi, at det var her vores historie lå. Rida og Omar er to helt fantastisk søde og talentfulde drenge, som vi tror rigtig mange børn kan spejle sig i, fortæller producer Heidi Kim Andersen i en pressemeddelelse.

Serien bliver optaget fra foråret og året ud i Vollsmose og instrueres af Andrea Storm Henriksen. Den forventes at have premiere på DR TV i foråret 2021.

Seneste Artikler
Film og serier du kan se helt gratis
Pædagoger og frivillige er på gaden i Vollsmose
Litteraturpatruljen anbefaler: Ulven i hjertet
Abdel til de unge: Vær nysgerrig
Arbejdsgruppe vil bane vejen i lokale-jungle