Sultans aftenbøn bryder fasten

Fra sin terrasse i Egeparken har Abu Sultan Maweid igennem tre år kaldt til bøn for at vise naboer og medmuslimer, at fasten må brydes.

Borgerjournalist Metha Aagé Maul har besøgt Abu Sultans Maweid, når han kalder til aftenbøn i Egeparken og bryder fasten med nabolagets børn.

Inden bønnen, som angiver, at fasten må brydes og iftar-måltidet kan nydes, går Abu Sultan Maweid for sig selv i sin lejlighed i Egeparken. Han vasker sig. Ansigt, hænder, underarme og fødder. Så er han ren for gud.

Da han er færdig virker han både lettet og koncentreret. Han har et smil på læben og er klar med en hurtig og munter bemærkning. På terrassen giver han højtalere og mikrofon et lydtjek, og der holdes øje med tiden. Solnedgang rykker sig med et par minutter hver dag under ramadanen, og det er vigtigt, at der bliver kaldt til bøn præcis til solnedgang.

Bøn giver Sultan glæde
I tre år har beboere i Egeparken og Bøgeparken kunnet høre Abu Sultan Maweid kalde under ramadanen for at markere, at nu må der spises efter en lang dags faste. Denne aften er ingen undtagelse.

Ramadanbønnen er vigtig for Sultan. Sådan giver han noget til andre, fortæller han. Det giver ham glæde og gode følelser, og han får også stor tak fra naboer og medmuslimer. Inde fra hjemmet strømmer liflige dufte. Hans kone er klar med dejlig mad, når solen går ned, og bønnen har lydt.

Søde sager til børnene
Den danske sommeraften er lun og blid. Varmen har aftaget, og en let vind glider blidt gennem træer, buske og blomster. Solen stod op klokken  04.43, og solnedgangen sker  klokken 21.49 denne aften. Sultan, hans kone og andre muslimer har fastet i mange timer.

Et fad med søde sager er gjort klar til de børn, der altid sidder foran Sultans have og lytter til bønnen. Her venter børnene, der er meget forskellige i både alder og etnicitet,   tålmodigt.

Klokken falder i slag. Sultan tænder båndoptageren, der som det første afspiller nogle få bønner fra Koranen. Så tager Sultan mikrofonen, rømmer sig og kalder ’Allahu Akbar’.

Hans stemme er dyb og kraftig – både hæs, ren og inderlig. Det er næsten magisk og giver kuldegysninger i den lune aften. Da bønnen er færdig, tager han fadet og rækker det ud over hækken til de ventende børn, der så strømmer til. De får også et par kærlige ord med på vejen, inden han sender dem hjem. Teknikken bliver pakket sammen og stillet på plads. Og så er det tid til at gå ind til maden.

Seneste Artikler
Klar til nye krav om persondata
Ny infrastruktur: Tilbudsgivere er udvalgt
Fremtidens Vollsmose i udbud
Første del af Fremtidens Vollsmose indvies
Rekordmange børn på fodboldskole