En naturlig leder med et stort hjerte

Den 27. december 2017 sov Olav Rabølle Nielsen, byrådsmedlem og tidligere skoleleder i Vollsmose, stille ind efter kort tids sygdom. Den 4. januar blev han begravet i Vollsmose Kirke, hvor mange mennesker var mødt op for at sige farvel. Foto: Privat

Borgerjournalist John Bonde har kendt Olav Rabølle Nielsen lige siden, hans datter startede på Humlehaveskolen for snart ni år siden. Her leverer han sit personlige mindeord om den afholdte skoleleder.

Jeg kendte ikke Olav personligt, da jeg en dejlig augustdag fulgte min datter til første dag i børnehaveklassen på Humlehaveskolen. Jeg havde hørt om Olavs måde at lede skolen på og havde også set dokumentarudsendelsen ’Drengene fra Vollsmose’ af Jørgen Flindt Petersen fra 2002. Da vi kom til skolen, fik jeg selv syn for sagen: Der var en engageret og afslappet atmosfære på gangene og i klasserne, og jeg kunne mærke, at lærerne virkelig holdt af og respekterede børnene. Olavs pædagogik om at tage udgangspunkt i det enkelte barn og barnets rolle i fællesskabet var tydeligvis en rød tråd i skolens hverdag.

Fik alle med
Første gang, jeg kom tæt på Olav, var i en situation, hvor jeg skulle lave et portræt af ham til Vollsmose Avisen. Jeg mødte ham på hans berømte kontor med fodboldtrøjer, rod og en papegøje. Her oplevede jeg virkelig at komme helt tæt på, da han med stolthed fortalte om sin baggrund og sit virke som lærer og skoleleder. Olav sad ikke bare på sit kontor – han var en integreret del af det. Det var som om rodet, trøjerne, diplomerne og papegøjen fortalte Olavs historie, og han sad som personificeringen af hele kontorets fortælling.

LÆS OGSÅ: Da Humlehaveskolen blev besat

Jeg kom ind i Humlehaveskolens bestyrelse, og i den forbindelse fik jeg et tæt samarbejde med Olav. En af de ting, jeg bemærkede ved møderne, var Olavs ledelsesform. Olav var klar over, at det var ham, der sad for bordenden, men han formåede alligevel at få alle bestyrelsesmedlemmerne med. Olav var lyttende og seriøs over for de forslag, der blev lagt frem, og alt blev diskuteret godt igennem inden en eventuel vedtagelse eller nedstemning.

En svær lukning
I efteråret 2010 besluttede byrådet at lukke Humlehaveskolen på grund af besparelser. Jeg oplevede, at det tog hårdt på Olav. På den ene side skulle han helhjertet forsvare skolen, dens elever og lærere, og samtidig skulle han som byrådsmedlem stå på mål for Socialdemokratiets underskrift på lukningen af skolen. Det var en højspændt periode for ham. Han kunne tage ind på skolen hver morgen og se, hvordan lærerne og eleverne, som jo alle stod hans hjerte nær, hver dag kæmpede for, at undervisningen kørte på normal vis – på trods af at lukningstruslerne.

Jeg tror, at Humlehaveskolen var mere end blot en skole for Olav og for mange andre. Det var et sted, hvor unge fik mulighed for at finde en identitet i deres kultursplittede sind. Her havde mange lærere i årevis undervist eleverne med viden, faglighed, respekt og omsorg. Alt det, som Olav og skolen stod for, skulle nu blive historie. Det var en bevægende sidste skoledag, hvor eleverne græd. Lærerne sad stille, og Olav stod foran dem allesammen og sagde farvel.

Et værdigt farvel
For kort tid siden sagde vi endegyldigt farvel til Olav ved en historisk begivenhed i Vollsmose Kirke. Aldrig har der mig bekendt været så mange mennesker i kirken. Det var en flot begravelse med en meget smuk tale af vores tidligere præst Torben Hangaard, som forestod gudstjenesten. Derudover holdt blandt andet Olavs datter en mindetale, der på poetisk vis var flettet ind i fadervor. Hun holdt den med en stolthed og ydmyghed over for sin far, så alle var rørt. Til manges overraskelse kom Henrik Strube, der er tidligere medlem af Røde Mor, og sang blandt andet Kringsat af Fjender, som efter sigende betød meget for Olav. Det var en begravelse, som var Olav værdig

Olav vil stå som et monument for Vollsmose. Et symbol på alle de kræfter, der hver dag arbejder for integration og de positive fortællinger. Et symbol på, at det kan lykkes. Olav – du vil blive savnet, men aldrig glemt.

Seneste Artikler
Litteraturpatruljen anbefaler: Maze Runner - Labyrinten
Tre gode gåture i og omkring Vollsmose
Gamle beboere genopliver barndommens land
Forældre til rådkvinde: Har du lyttet til os?
Er der en læge på vej eller ej?