'En lille gruppe står for kriminaliteten'

Hvordan står det til med kriminaliteten i Vollsmose? Det har Vollsmose Avisen spurgt leder af SSP Odense, Tommy Holst, om.

Hvilke mønstre ser I blandt børn og unge i Vollsmose?
– Vi ser ikke noget selv, men vi har en lang række samarbejdspartnere i området, der ser en masse. I Vollsmose oplever vi en vis lillebroreffekt, hvor de yngre drenge ser op til større drenge. Hvis de større drenge udviser risikoadfærd og måske begår kriminalitet, så er der en forøget risiko for, at de yngre drenge også vil tilegne sig en risikoadfærd. Vi ser – i den anden grøft – også en tendens til, at mange forældre arbejder hårdt for at få deres børn ud af eller fortsat væk fra den effekt, og at de kæmper for, at børnene ikke får de forkerte omgangskredse.

Hvilke bekymringer hører I fra beboere og andre aktører i området?
– Meldingen fra mange beboere er, at hele italesættelsen af området som en ’ghetto’ har negativ indflydelse. Rigtig mange er glade for at bo i området og bryder sig ikke om, at deres bydel bliver omtalt som ’belastet’. Mange steder er ungdomskriminaliteten faldende, men statistikker viser, at flere af dem, der begår kriminelle handlinger, hver især har flere forhold. Det betyder også, at vi har en lille gruppe – også i Vollsmose – der står for en stor del af kriminaliteten.

Hvad får børn og unge ud i kriminalitet?
– Det er de samme faktorer, der gør sig gældende i Vollsmose som de fleste andre steder i Odense Kommune. Positive faktorer, der forebygger risikoadfærd og kriminalitet, bygger på en netværkstrekant, hvor man har stabile forhold i hver del af trekanten: skole/job/uddannelse, fritid/venner og i hjemmet/familien.

Tal fra Landsbyggefonden viser, at der er sket en stigning af 10 til 17-årige, som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Har du et bud på årsagen til den udvikling?
– Der findes ikke én årsag til det, og konklusioner omkring kriminalitetsudvikling kan ikke ske på baggrund af kriminalitetsstatistikker alene. Statistikkerne afspejler blandt andet politiets prioriteringer og befolkningens anmeldelsespraksis. Derfor giver de ikke et fyldestgørende billede af risikoadfærden eller effekten af indsatserne over for målgruppen.

Hvad skal der til for løse problemerne?
– Der findes ingen snuptagsløsninger. Vores erfaring viser, at det er et langt sejt træk, der skal til, og som bygger på en høj grad af koordinering mellem forskellige parter. Særligt dagtilbud og skoler, hvor man eksempelvis arbejder med sprog, dannelse og tidlig indsats ved risikoadfærd er afgørende i det forebyggende arbejde.

Seneste Artikler
Byrådet afsætter 100 millioner kroner til Vollsmose
Vollsmose Boxing og Projekt Zlatan får penge af Østifterne
Ulykkes-bilist sendte fire på skadestuen
Endnu en velskrevet fortælling om Borgia-familien
Angriberen fra Bøgeparken er tilbage