Det svære uddannelsesvalg

Fire 9. klasses elever fra Abildgårdskolen fortæller om at skulle vælge uddannelse.

Du kan blive, hvad du vil. Du har frit valg på alle hylder. Det er ofte nogle af de kommentarer, de unge hører, når det handler om valg af ungdomsuddannelser.

Men hvordan finder man så ud af, hvad man gerne vil? Hvordan håndterer man alle valgmulighederne, når man er halvvejs gennem niende klasse, og afgangsprøverne snart står for døren? Her fortæller fire 9. klasses elever fra Abildgårdskolen om deres overvejelser på vej mod et nyt kapitel i deres liv.

Samiira Abdi Mohamud Yusuf

– Fremtiden er et pres. Nu er det nu. Nu skal jeg og mange andre 9. klasses elever vælge, hvad vi vil efter folkeskolen. Er det gymnasiet, 10. klasse eller en efterskole? Lige siden 8. klasse har vi hørt de samme seks ord: ’’Hvad vil du efter niende klasse?’ Der er forventninger om, at man klarer sig godt og vælger en ungdomsuddannelse, som passer til én. Er det rimeligt, at vi allerede som 15-årige skal vide, hvad vi skal være? For hvem ved, om jeg vil være det samme, når jeg bliver ældre. Man må gerne vælge gymnasiet, men vi skal heller ikke være for mange, der vælger det. Man skal vælge med hjertet, men på samme tid også reflektere over det, man vælger fra. Nogle af os er gået i stå – ved ikke, hvad vi vil være. Er jeg god nok til det faglige? Eller er det praktiske noget for mig? Hvorfor skal vi allerede som så unge have en ambition for livet? Efter sommerferien vil jeg gerne på gymnasiet. Det føler jeg, er det rigtige valg for mig.

Jenny Luu

– I skolen får man ofte spørgsmålene: ’Hvad vil du være, når du engang bliver stor?’ eller ’Vil du vælge den gymnasiale eller den erhvervsmæssige retning?’ Jeg har altid synes, at det er nogle underlige spørgsmål, for hvordan skal jeg dog vide, hvad jeg vil være om 20 år? Det har altid været anstrengende for mig at tage den beslutning. Ud af adskillige retninger og uddannelser skal man vælge et mål for fremtiden og et job. Men man er jo aldrig rigtig sikker på, hvad man nøjagtig vil være, eller hvilken drøm man skal vælge. Mine forældre har altid sagt, at jeg skal vælge noget, der gør mig glad. Jeg skal vælge noget, jeg godt kan lide og vil bruge mit liv på med glæde og uden at tøve, når jeg vågner op hver morgen. Jeg synes, at jeg er for ung til at have et livsmål allerede som 15-årig. For hvad gør jeg, hvis jeg vælger den forkerte retning eller fortryder den uddannelse, jeg har valgt? Mit råd til alle er: Vælg noget, der komplimenterer dine styrker. Gå efter hvad dit hjerte siger, og ikke hvad andre siger.

Omar Hawa

– Det med at vælge uddannelse har jeg altid betragtet som en stor jungle, hvor man farer rundt og er forvirret. En stor jungle, fordi der er så mange valg og retninger. Man bliver fascineret af det ene, mens noget andet er mindre interessant. Der er for meget pres fra lærerne og for store forventninger fra samfundet. Det kan godt gøre mig helt stresset. Allerede i 3. klasse blev jeg spurgt: ’Hvad vil du være, når du engang bliver stor?’ Jeg blev spurgt: ’Vil du på gymnasiet eller gå i en erhvervsmæssig retning?’ Hvordan skulle jeg kunne svare på det som niårig? Uddannelse er mange ting og indeholder mange retninger, og det kan være svært at tænke på allerede som barn. Mine forældre fortæller mig altid, at jeg skal vælge det, der passer mig bedst og gør mig glad. Men jeg er bange for, at jeg kommer til at vælge noget, jeg troede ville være min drøm, men som i sidste ende ender med at være et mareridt. Mine forhåbninger er, at jeg efter sommerferien skal starte på HTX-uddannelsen.

Faduma Abdille

– Allerede så tidligt som i 1. klasse bliver vi overvældet af det simple, men ofte stillede spørgsmål: ’Hvad vil du være, når du bliver stor?’. Selvom det ikke lyder som noget særligt, kan det sparke en masse tanker i gang. For hvad vil jeg egentlig være? Vil jeg vælge den gymnasiale eller den erhvervsmæssige retning? For mig er ‘uddannelse’ et fleksibelt begreb, der indeholder flere grene. Derfor er det også en meget indviklet proces at finde ud af, hvad man gerne vil. Mere indviklet end de voksne måske tror. Jeg synes, jeg er alt for ung til at bestemme hele min fremtid på forhånd. Mest af alt er jeg skrækslagen for at vælge den forkerte retning. For hvad gør jeg, hvis jeg indser, at det, jeg har valgt, slet ikke er noget for mig. Jeg har ingen idé om endnu, hvad jeg vil være, og jeg har heller ingen intentioner om, at jeg skal finde ud af det lige nu.

Seneste Artikler
Foreningen CCV nedlægger sig selv
Kartoffelrøsti
Forfølger fodbolddrømmen i Irak
Børn og voksne går i stemmeboksen
Razi indtager den røde løber