18 timers faste tager hårdt på stemmen

I tre år har Abu Sultan Maweid kaldt til aftenbøn under ramadanen fra sin terrasse i Egeparken. Bønnen ved solnedgang markerer, at fasten må brydes.

Efter mange timer uden mad og drikke lyder stemmen ikke helt, som den skal. Det fortæller Abu Sultan Maweid fra Egeparken. I tre år har han hver aften kaldt til bøn – adhan –  og på den måde fortalt muslimske familier i nabolaget, at nu må fasten brydes.

– Normalt er min stemme bedre. Under ramadanen skal jeg presse den meget, og det er lidt hårdt, fortæller Abu Sultan Maweid, der har boet i Vollsmose i 31 år og til daglig kalder til bøn i bederummet i Vollsmose Torv.

Rollen som den, der kalder muslimer til bøn, kaldes muezzin. Kaldet, der består af lovprisningen ’Allahu akbar’ – Gud er stor – og den islamiske trosbekendelse bliver som regel fremført med melodisk stemme.

Ifølge Abu Sultan Maweid kræver rollen ingen formel uddannelse, men afhænger af, om man har en god stemme. For ham selv startede embedet allerede som en lille dreng i en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon.

– Jeg lærte det af min far, som byggede en moské i flygtningelejren. Jeg er selv vokset op med traditionen, så det betyder meget for mig, fortæller han.

Besøg af børnene
I dag er muezzinen mange steder erstattet af lydbånd og højtalere. Abu Sultan Maweid har da også anskaffet sig en mikrofon og højtaler til at hjælpe sin bøn med at komme længere ud under ramadanen. Han understreger dog, at han har søgt om til-ladelse til sit foretagende hos politiet og spurgt samtlige naboer, om det var generende.

– For jeg vil ikke genere, men være respektfuld over for min naboer, siger han og fortæller, at han bliver glad, når han ser børn i alle aldre og med forskellige baggrunde, der lytter og venter spændt på at bryde fasten for neden af hans terrasse under bønnen.

– Det er en fest, og børnene er meget glade. Når bønnen er slut, løber de op og får dadler, chokolade og slik. Nogle naboer fortæller mig også, at det er blevet en tradition for dem først at spise, når jeg har kaldt til bøn – især nu, hvor det er sommer under ramadanen, og vinduerne står åbne, siger han og fortsætter:

– Lige nu snakker hele verden om ramadanen, ligesom alle snakker om jul til december. Ramadanen er også speciel ligesom december og jul. Det er den slags ligheder mellem mennesker, vi skal fokusere på i stedet for forskellene.

Hvad er ramadan?

Ramadanen falder på forskellige datoer fra år til år, fordi den islamiske kalender følger månens gang. Derfor kan man ikke forbinde faste årstider eller måneder med ramadanen.

Udover mad faster muslimer også fra drikke, tobak og seksuelt samkvem under ramadanen. Men forbuddene er ikke det egentlige formål med ramadanen. For eksempel er det ekstra vigtigt at give almisse og afholde sig fra at lyve og handle forkert under ramadanen.

Personer, der udsætter sig selv for helbredsrisici ved at faste, er undtaget. Det gælder for eksempel børn, ældre og syge. Særlige omstændigheder kan også udskyde fasten. Gravide, rejsende eller sportsudøvere kan vælge at faste på et andet tidspunkt.

Fasten er et af de fem grundlæggende krav, der også kendes som islams fem søjler.

Seneste Artikler
Klar til nye krav om persondata
Ny infrastruktur: Tilbudsgivere er udvalgt
Fremtidens Vollsmose i udbud
Første del af Fremtidens Vollsmose indvies
Rekordmange børn på fodboldskole