Vi holder lukket for personligt fremmøde - ring på 30 70 29 86

Vollsmose Sekretariatets medarbejdere arbejder hjemmefra til og med den 13. april.

Opdateret 23. marts

Der er lukket for personligt fremmøde i Vollsmose Sekretariatet frem til og med den 13. april for at forebygge spredning af coronavirus. Sekretariatets medarbejdere er tilgængelige på telefon og mail.

På grund af den aktuelle situation i Danmark omkring coronavirus, og regeringens nye tiltag og anbefalinger i forhold til at undgå smittespredning, arbejder alle Vollsmose Sekretariatets medarbejdere hjemmefra til og med mandag den 13. april.

- Vi må hjælpe med at beskytte de svageste og de ældste i samfundet og gøre, hvad vi kan, for at forsinke smittespredningen i det hele taget. Derfor følger vi naturligvis regeringens anbefalinger og sørger for, at sekretariatets medarbejdere kan arbejde hjemmefra, siger sekretariatsleder Mette Beck Frost.

I og med at Vollsmose Sekretariatets medarbejdere arbejder hjemmefra, betyder det også, at beboere i Vollsmose stadig kan få støtte, hjælp og vejledning.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at yde den nødvendige hjælp til beboerne i denne periode, og vi vil sørge for at opretholde den nødvendige kontakt til dem, der har behov for det. I stedet for at mødes ansigt til ansigt, kommer det blot til at foregå over telefon og mail - eller ved hjælp af de andre elektroniske kommunikationskanaler, som beboerne bruger. Det kan eksempelvis være over Skype, Facetime, Viber og WhatsApp, forklarer Mette Beck Frost.

Beboere i Vollsmose kan ringe og tale med Vollsmose Sekretariatets medarbejdere på telefon 30 70 29 86.
Telefonen er åben:
Mandag-torsdag: kl. 8-16
Fredag: kl. 8-14


De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus på www.coronasmitte.dk

Du kan også ringe til myndighedernes fælles hotline på telefon 70 20 02 33.

Seneste Artikler
Film og serier du kan se helt gratis
Pædagoger og frivillige er på gaden i Vollsmose
Litteraturpatruljen anbefaler: Ulven i hjertet
Abdel til de unge: Vær nysgerrig
Arbejdsgruppe vil bane vejen i lokale-jungle