Deltagere søges til nyt bagside-panel
02-02-2012 | Rundt i Vollsmose
Ups – var det pinligt? Med omkring 80 forskellige nationaliteter samlet på ganske få kvadratkilometer må det gå galt ind imellem. Man kommer til at overtræde uskrevne regler, man ikke kender. Man fornærmer nogen, opfører sig mærkeligt eller er temmelig pinlig, uden man selv ved det.
Man kommer for eksempel til at gå ind i stuen, som familien beder i, i sine store gummistøvler. Gæsterne spiser ikke de kager, man har brugt en hel dag på at bage. Eller nogen bliver sure, fordi man skiller bilen ad på parkeringspladsen.
På bagsiden af Vollsmose Avisen, vil vi gerne opklare og udrede de mange små misforståelser, der opstår, når man bor mange mennesker sammen - med mange forskellige, kulturelle baggrunde.
Derfor søger vi fem-otte beboere med hver sin baggrund til et panel, hvor vi diskuterer forskellige emner fra hverdagen, der kan vække undren eller give problemer. Vi mødes over en kop kaffe, og så kommer der forhåbentligt en masse gode og tankevækkende historier ud af det - som vi så vil bringe her på bagsiden i den kommende tid.
Vil du være med? Så kontakt Martin Ramsgård på mail, nettv@vollsmose.dk, eller tlf. 51 77 74
26.

Skriv din mening
hva mæ os fra jyllan er vi os forskelli bavgrun
Indsat d. 07 februar 2012 kl. 16:26 af ra kan i bruge mig så sige endelig til for det der lyder inspirerende |