Børn og gamle slog katten af tønden
Børnehavebørnene fra Verdenshuset var på besøg på Ældrecenter Øst for at fejre fastelavn sammen med beboerne. Børn og gamle slog katten af tønden sammen, inden de spiste fastelavnsboller. Mange af beboerne var med til at hjælpe børnene med tøndeslagningen, men det var børnene, der løb med titlerne som Kattekonger og Kattedronninger.