I år er det fem år siden KVINFOs Mentornetværk startede en afdeling i Vollsmose. En koordinator (Mette) begyndte med et skrivebord, en computer og et koncept – siden er Mentornetværket i Odense vokset til 450 kvinder og fire ansatte. Igennem årene har næsten 1000 kvinder været forbi vores kontor, deltaget i vores arrangementer og har været mentorer eller mentees.
Vi har mødt så mange interessante kvinder, vi er blevet inspirerede, vi har holdt spændende arrangementer og workshops og vi har lært en masse af og sammen med alle jer!
Det vil vi gerne fejre med en reception: den 9. juni kl. 15-18 i Vollsmose Kulturhus.
Til receptionen kan du møde KVINFOs direktør, Elisabeth Møller Jensen og du kan møde nye og erfarne mentorer og mentees. Tidligere mentee, rollemodel hos integrationsministeriet og sagsbehandler i Assens Kommune, Kefa Abu Ras, vil fortælle om sin integration i Danmark. Tidligere mentee og nu anerkendt multiperkussionist, Joanna Stroz, der er aktuel med debutalbummet ”Nordic Wave” sørger for den musikalske underholdning.
Vi byder selvfølgelig på en forfriskning.
Alle er velkomne til arrangementet. Det betyder at du gerne må tage alle dine kolleger, dine naboer, dine kusiner og dine veninder med – alle der kunne have interesse i at høre mere om Mentornetværket.
Tilmelding er ikke nødvendig, men du må gerne fortælle om du kommer: tlf. 60 18 52 20 eller kristine.skytte.glue@kvinfo.dk