Datoer for åbne redaktionsmøder 2017

Har du en idé, er du interesseret i at tage billeder, skrive, bruge sociale medier eller er du blot nysgerrig på, hvordan Vollsmose Avisen bliver sat sammen?

Så er du altid velkommen til redaktionsmøde eller til at besøge avisens redaktion i Vollsmose Sekretariatet.

Siden 2008 har avisen til dels været produceret af borgere selv, og otte gange om året holder redaktionen møde, hvor der bliver snakket om idéer til artikler, formater, udflugter og meget andet. Nogle frivillige bidrager med tekst og billeder flere gange om måneden, mens andre byder ind nogle gange i løbet af året. Alle er velkomne i det omfang, de ønsker. 

Til redaktionsmøder hygger vi os med kaffe og kage, og der er sammenkomster for de aktive frivillige til både en julefrokost og en sommer-grillfest. Derudover er der workshops og en årlig tur, hvor vi eksempelvis besøger andre medier som tv-selskaber, lokale aviser og lignende. I 2015 besøgte vi for eksempel Christiansborg.

I 2016 blev redaktionsmøderne afholdt ude i afdelingernes beboerhuse, men i 2017 rykker vi tilbage i redaktionens lokaler i Vollsmose Sekretariatet i Vollsmose Torv efter ønske fra de aktive frivillige.

Du er altid velkommen til at kontakte redaktør Signe Lene Christiansen på tlf. 20414879 eller silch@vollsmose.dk

 

Åbne redaktionsmøder for Vollsmose Avisen 2017

12. januar kl. 16.30 – 18

23. februar kl. 16.30 – 18

6. april kl. 16.30 – 18

18. maj kl. 16.30 – 18

22. juni kl. 16.30 – 18

17. august kl. 16.30 – 18

28. september kl. 16.30 – 18

9. november kl. 16.30 - 18

Dato og klokkeslæt er med forbehold for ændringer.  

Oversigt