Få hjælp til at skifte til rejsekort

    19. april 2017 Vollsmose Avisen

    Fra den 1. juni kan der ikke længere bruges periodekort og kvikkort i bussen. FynBus kommer forbi Vollsmose i april og maj og hjælper med at få skiftet til rejsekortet.

    Tekst: Signe Bache

    Omkring 1.200 personer i det nordøstlige Odense mangler at skifte til det nye rejsekort. Derfor vil FynBus stå i Vollsmose Torv foran biblioteket tre dage i april og maj.

    - Hvad enten man bare har glemt at få skiftet, eller synes det virker lidt svært med det nye rejsekort, så står vi klar til at hjælpe og svare på spørgsmål, siger Jan Gudmann Hansen, markedschef i FynBus.

    Sammen med frivillige fra Den Frie Rådgivning, der taler flere forskellige sprog, hjælper de med at forny periodekortene og lave det nye rejsekort.

    Mød Fynbus
    Mandag den 24. og onsdag den 26. april samt onsdag den 3. maj hjælper FynBus deres kunder med at skifte til rejsekortet. Det sker i Vollsmose Torv foran biblioteket fra klokken 12.00 - 16.00. Husk at medbringe NemID eller to andre former for ID samt dit dankort. Hvis man opretter det nye rejsekort inden den 31. maj får man oprettelsesgebyret på 50 kroner tilbage.

    På www.rejsekort.dk kan man også selv bestille rejsekortet.

    Indsend gerne artikler eller forslag til artikler på avis@vollsmose.dk senest kl. 12.00 på dagen, hvor der er deadline, som generelt altid er torsdagen før udgivelse. 

    Se i vores nyhedsarkiv