Billedgalleri: Ansigt og udsigt - Vollsmose set igennem en en amerikaners linse

    19. april 2017 Vollsmose Avisen

    Socialt boligbyggeri i USA og Danmark er to vidt forskellige størrelser, konstaterede den amerikanske fotograf Josiah Jinrich, da han var på foto-reportage i Vollsmose i starten af marts.

    Foto: Josiah Jindrich, borgerfotograf.
    Tekst: John Bonde, borgerjournalist

    Aktivitetsbaner, grill-områder og smuk natur præger indersiden af Vollsmose. Ifølge den amerikanske fotograf Josiah Jinrich, der besøgte Vollsmose i starten af marts, er det langt fra det, der kendetegner amerikanske ghettoområder.

    - Der ville forfald og misligholdelse være det dominerende billede, fortæller Josiah Jinrich, der til dagligt bor i Chicago. Josiah hæftede sig også ved de mange legepladser i Vollsmose.

    - I USA kunne man ikke drømme om at sætte en legeplads op ved et socialt boligbyggeri. Det ville betyde tilskadekomne børn og efterfølgende store erstatningskrav til ejerne, vurderer den amerikanske fotograf, der generelt er begejstret over Vollsmoses arkitektur og idéen omkring fælleshuse, hvor beboerne mødes til forskellige aktiviteter.

    Josiah Jinrich fangede en masse fine Vollsmose-øjeblikke med sit kamera. Se dem herunder.

    Indsend gerne artikler eller forslag til artikler på avis@vollsmose.dk senest kl. 12.00 på dagen, hvor der er deadline, som generelt altid er torsdagen før udgivelse. 

    Se i vores nyhedsarkiv