• Vollsmose NUNyheder, NetTV, aktiviteter med mere
  • Fællesdrift, kontaktoplysninger, projekterne
  • VisitVollsmoseEn (anden) verden af oplevelser
  • Vollsmose 2020Vollsmose 2020
  • Fritid
  • Bolig
  • Rådgivning
  • Offentlig
  • Job
  • Busplan
  • Kontakt os
  • / Vollsmose Avisen
  • / Redaktionel linje for Vollsmose Avisen

Redaktionel linje for Vollsmose Avisen

Redaktionel linje


Vollsmose Avisens redaktionelle stofområde er primært geografisk begrænset til Vollsmose området i Odense. Sekundært kan historier fra lignende boligområder bringes – det samme gælder for området i øvrigt relevante samfundsemner.

Hovedvægten lægges således på lokalt stof, portrætter, nyheder og reportager - store som små fra Vollsmose. Vollsmose Avisen skal desuden orientere om de muligheder, der er i området, ved f. eks at orientere om aktuelle projekter fra kommunen, organisationer og boligforeninger. Herunder ikke mindst muligheden for borgerinddragelse i disse.

Vollsmose Avisen skal være med til at skabe en positiv identitet i forhold til at bo i Vollsmose ved at fortælle historier, der har relevans og interesse for helt almindelige mennesker i Vollsmose.

Vollsmose Avisen adskiller sig fra andre lokalaviser ved at have fokus på borgerinddragelse. Der efterstræbes en høj grad af borgerinvolvering i såvel den praktiske, som den mere indholdsmæssige del af avisen. Det vil sige:


  1. At redaktionen lytter til borgernes ønsker om artikler og temaer, som de gerne vil læse om i avisen. Dette gøres kontinuerligt, men også ved kvartalsvise møder med en redaktionel følgegruppe.

  1. At mange af artiklerne skrives af borgerne selv.

  1. At der laves en del ”på stedet artikler”, hvor ansatte eller borgerjournalister møder op personligt til interviews eller lokale begivenheder. Derved skabes synlighed omkring Vollsmose Avisen som en del af lokalområdet som deres avis.

Redaktionelt indhold

Altid:

- Kolofon med fakta og kontaktoplysninger.

- Lederartikel.

- Fakta om Mediehus Vollsmoses finansiering med logoer fra de involverede boligforeninger og Odense Kommune.

- Ugens kvæk. En opinionsstafet. Skrives af en borger eller en, der arbejder i Vollsmose. Skribenten videregiver selv stafetten til en person efter eget valg. Eneste krav er, at personen skal arbejde eller bo i Vollsmose. Emnet er frit.


Ofte:

- Portræt af en Vollsmose person.

- Sundhed og sygdom tema.

- Hvad siger folk i Vollsmose? Voxpop på aktuelle emner med foto og lille tekst.

- Sport og foreningsliv tema.

- Debatartikler mellem personer af forskellig nationalitet om aktuelle emner, eller fx familiefester, madvaner, familiemønstre etc.

- Artikel, der oplyser om muligheden for at være med til at lave medier. Flyttes med tiden og/eller nedkortes til få sætninger i enten kolofon eller visionsbeskrivelsen.


Efter behov og aktualitet:

- Dækning af aktuelle begivenheder.

- Aktuelle Vollsmose problematikker.

- Læserbreve og debatindlæg.

- Temanumre.

- Temaserier, hvor et emne belyses fra flere vinkler over tid.

- Annoncer.


 

Målgruppe

Målgruppen er primært personer, der bor eller arbejder i Vollsmose. Sekundært beboere i avisens øvrige omdelingsområde, Skibhuskvarteret, Seden og Agedrup.


Målsætning

Målet for Vollsmose Avisen er:

- At beboere i området opfatter den som deres avis og derfor kommer til os med deres historier.

- At beboere i området deltager aktivt i arbejdet med avisen som borgerjournalister eller fotografer.

- At beboere i området finder avisens indhold relevant og vedkommende.

- At avisen er synlig og læses af mange.

- At avisen er med til at skabe et positivt og nuanceret billede af, hvordan det er at bo i Vollsmose.


Formalia

Vollsmose Avisen:

- Udgives hver 14. dag – med pauser henover sommerferie, jul, og påske. Der udkommer i alt 22 numre på et år. Udgivelsesplan med relevante deadlines findes på www.vollsmose.dk.

- Er på 8 sider i tabloid format.

- Indeholder altid kolofon med de kommende udgivelser og deres deadlines.

- Tilstræber at anvende billeder af høj kvalitet, og de skæres tæt i layoutet.

- Angiver altid fulde navn på de personer, der citeres og er fotograferet. Anonymitet kan i særlige tilfælde respekteres, såfremt personens navn og identitet er redaktionen bekendt.

- Ønsker at skabe ejerskabsfølelse blandt borgere og borgerjournalister. Derfor layoutes alle borgerjournalisters artikler med navn og foto i bylinen. Ligesom der altid skrives hvem, der har taget billederne.

- Sproget skal være et enkelt letforståeligt dansk. Korte sætninger og lavt lixtal efterstræbes. Fremmedord og forkortelser undgås.

- Der bringes en kort visionsbeskrivelse i fakta boks på side et. Samme sted indføjes oplysninger om hvem, der har deltaget i redaktionen. Her nævnes de borgerjournalister, der har været med til at lave den pågældende avis.

Relevante links:
Mediehus Vollsmoses redaktionelle linje
Redaktionel linje for hjemmesiden

Bogmærk og del
  • Aviser 2012
  • Aviser 2011
  • Aviser 2010
  • Aviser 2009
  • Aviser 2008
  • Deadlines for Vollsmose Avisen
  • Redaktionel linje for Vollsmose Avisen

Læs seneste nummer online HER
 
Læs tidligere aviser her

Indsend gerne artikler eller forslag til artikler på avis@vollsmose.dk

Se hvornår der er deadline til den næstkommende avis her

Forside 2011