Kriminelle mister kontanthjælp
02-01-2012 | At bo i Danmark
Fem kriminelle har fået frataget kontanthjælp for at udeblive fra aktiveringsprojekt - tre andre er begyndt på en uddannelse skriver Fyens Stiftsttidende i dag.
Det viser status her seks måneder efter Odense Kommune iværksatte et særligt aktiveringsprojekt til netop denne gruppe.
Projektet var en direkte reaktion på en episode i foråret, hvor unge bøller i Vollsmose filmede, hvordan de gjorde grin med politiet.
Rådmand Peter Rahbæk Juel (S), som er ansvarlig for projektet, er tilfreds med projektet:
- Vi sender et meget klart signal. Hvis du vælger at leve ude på den kriminelle ø og sætte dig udenfor fællesskabet, så bliver det ikke med vores penge, siger han.
- Nogle af dem er forhærdede kriminelle, der økonomisk set ikke har brug for kontanthjælp fra det offentlige. Og når de ikke længere har en fast indtægt, er hver guldkæde, de går med, og hver scooter eller bil, de kører rundt i, jo pr. definition suspekt. For hvor får de pengene fra? Så har du en klar sag for politiet og skat, siger Peter Rahbæk Juel.
Det er dog også lykkedes at få tre unge videre på grund af den manglende kontanthjælp og det er Peter Rahbæk Juel godt tilfreds med
- Ikke alle unge i den her gruppe af fuldtidskriminelle er selv i stand til at tage deres liv op til revision. Men de er på afveje, og derfor vil vi gerne presse dem til at tage deres situation op til fornyet overvejelse.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|