Vrede unge mænd på SDU
23-05-2011 | Kultur og sport
Vrede unge mænd – oplæg og debat med Aydin Soei.
Nørrebro, februar 2008. Gaderne står i brand. Politiet angribes med brosten og molotovcocktails i kvarteret omkring Blågårds Plads. Unge tænder ild til biler og containere. I løbet af en uge breder optøjerne sig til store dele af landets udsatte boligområder.
Urolighederne bliver i medierne udråbt til “Danmarkshistoriens værste indvandreroptøjer”, og begivenhederne sammenlignes med tidligere optøjer i de franske forstæder. Men hvad var det i virkeligheden, der udløste uroen og gjorde en lokal konflikt på Nørrebro til et landsdækkende fænomen?
I samarbejde med Integrationsrådet i Odense, Muslimsk Studenter Union og den dansk-kurdiske webavis Jiyan.dk inviterer Ny-Dansk Ungdomsråd til oplæg og debat med Aydin Soei, forfatteren til ”Vrede unge mænd”, en ny bog der forsøger at trænge om bag mediernes dækning af "ghettoen" og dens unge beboere.
Tid: Tirsdag den 24. maj kl. 16.15-18.15
Sted: U140 på Syddansk Universitet, Odense
U140 finder du
her
Arrangementet er gratis, tilmelding er ikke nødvendig og alle interesserede er velkomne.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|