Vollsmose er gået i mit blod
22-12-2011 | Nyt om navne
Ovenpå gårsdagens byrådsbeslutning om at sælge Vollsmoses vartegn Østerhøj, er det en glad køber Vollsmose.dk i dag taler med. Engagementet stråler ud af Michael Willaume, direktør for Dan Mark Ejendomme A/S stemme.
Det er en god dag i dag, fortæller han.
Med overtaget af den store bygning, har han i princippet overtaget en stor - måske lidt firkantet - buket af muligheder. Det eneste der er givet på forhånd er, at én etage skal udvikles så den kan rumme læger, fysioterapeuter, tandlæger, massører eller lignende.
Spurgt direkte, hvordan han har tænkt sig at præsterer dét som kommunen i mange år ikke har kunnet, svarer han skælmsk "Ja, der kører vidst en bus rundt i Vollsmose lige nu, der er et bevis på, at hvis kommunen og erhvervslivet arbejder sammen, så kan der ske fantastiske ting".
Dan Mark Ejendomme overtager Østerhøj den 1. juli og derefter går et større renoverings- og istandsættelsesarbejde igang. Michael Willaume omtaler en energiskal der skal udbedres. Det betyder frit oversat, at der blandt andet skal nye vinduer i bygningen.
Følg med i, hvad der kommer til at ske fremadrettet med erhvervsudviklingen i Vollsmose. "Synes godt" om Vollsmose 2020 - så er du sikker på at blive opdateret.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|