  Asem Jomaa vil være med i undersøgelsen med sin nye mobil. |
Asem Jomaa er, udover at være bosiddende i Vollsmose også deltidsansat i Helhedsplanens Ungekulturprojekt, hvor han motiverer og underviser unge spirende raptalenter. Han selv har sammen med Steffen Sanders aka Double $ udgivet cd'en "Underneath the Concrete". Så det er egentlig meget passende at Mr. Music i Vollsmose vinder en mobil udlovet af et projekt, der i daglig omtale, kærligt kaldes "Projekt Multi-funky". Mobilerne skal i sving når undersøgelsen skal igang- Vi valgte at sponsorere en telefon til Helhedsplanens julekalender, fordi mobiltelefoner kommer til at være et vigtigt næste skridt i projektet. Vi vil nemlig gerne have så mange vollsmosebeboere som muligt til at sætte digitale spor rundt i Vollsmose, fortæller projektleder Niels Skovlund Madsen. Det foregår på den måde, at man downloader en applikation til sin smartphone. Den aktiverer man, når man bevæger sig ud fra sin lejlighed, kører på arbejde, handler eller går tur rundt i Vollsmose. Bevægelserne bliver registreret af gps'en i applikationen, der lægger observationerne på nettet. Efterhånden som folk laver sporene, vil man kunne se dem på Vollsmose.dk |
På sporet af VollsmoseUndersøgelsen kommer til at give et konkret fingerpeg om, hvordan folk i Vollsmose bevæger sig rundt, hvor de kommer, og hvor de ikke gør. - Skal der laves en anden vej ind i Vollsmose, eller er der andet der skal laves om, så kan folks bevægelsesmønstre være med til at dokumentere behovet, siger Niels Skovlund Madsen. Jeg synes, det er en fed ide at undersøge, hvor særligt de unge er henne. Fortæller vinderen, Asem Jomaa. Jeg har selvfølgelig en god fornemmelse fordi jeg har boet her så længe, men det bliver sjovt at se. Og så synes jeg, det er godt at undersøgelsen starter i foråret. Der er meget mere gang i Vollsmose, når det er varmt, og jeg er sikker på, at man vil kunne se, hvordan vi hygger os! - Jeg kunne sagtens forestille mig at være med til undersøgelsen. - Når vi starter projektet, så vil man kunne tilmelde sig via vollsmose.dk, der vil man også kunne downloade den application, der skal bruges, fortæller Niels Skovlund Madsen, der samtidig understreger: Det er IKKE overvågning. Men kan selv bestemme, om man vil have sin mobil tændt, og man kan ikke blive fulgt direkte på nettet. Der er andre dele i undersøgelsen, som Niels Skovlund Madsen i øjeblikket arbejder med. Vollsmose.dk følger naturligvis op, såfremt der er nyt. |