Vigtigt for unge udlændinge, der ønsker permanent ophold
09-05-2011 | At bo i Danmark
Udlændingeservice har netop sendt information ud til uddannelsesinstitutioner og kommuner om de særligt lempelige regler, der gælder for unge udlændinge mellem 18 og 19 år, som ønsker at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
På linje med sidste år har Udlændingeservice igen i år sendt en målrettet orientering ud til landets grundskoler, efterskoler, ungdomsskoler og gymnasier med flere om de særlige regler, der gælder for unge mellem 18 og 19 år, som ønsker at søge om tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark.
Det skriver nyidanmark.dk. Særlige regler for unge under 19
Unge udlændinge under 19 skal være særligt opmærksomme på deres valg efter folkeskolen efter, at de nye regler for permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse er trådt i kraft.
Ifølge de nye regler, som trådte i kraft i marts sidste år, skal udlændinge, som opholder sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse, opfylde en række krav for at kunne få permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse.
Reglerne gælder som udgangspunkt for alle, men hvis man er under 19 og siden folkeskolen uafbrudt har været i uddannelse eller har haft fuldtidsarbejde, er man undtaget fra flere af kravene.
Læs mere om de særlige regler her

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|