Undersøgelse om idræt og motion i Vollsmose
01-09-2011 | Rundt i Vollsmose
I de to første uger af september gennemføres en undersøgelse af, hvor mange der dyrker idræt og motion i Vollsmose.
Fra mandag den 5. september går unge forskere rundt i området og ringer måske på din dør for at stille nogle få spørgsmål. De får hjælp fra elever på Mulernes Legatskole, som kender Vollsmose. Det tager kun få minutter at svare.
Det er selvfølgelig helt frivilligt at deltage, men hvis du svarer, sker det helt anonymt. Dvs. man kan ikke se, hvem der har svaret.
Den samme undersøgelse gennemføres også i andre boligområder i Danmark.
Hvorfor gennemfører vi undersøgelsen?
Vi ved, at idræt og motion er til glæde for mange og både giver sundhed og fællesskab. Derfor er det vigtigt at vide, hvor mange der er aktive, og hvad man kan gøre for, at flere får lyst til at bevæge sig. Undersøgelsen kan altså bruges til at skabe endnu bedre muligheder for at dyrke idræt og motion i Vollsmose.
Hvem står for undersøgelsen?
Undersøgelsen gennemføres af forskere på Syddansk Universitet. Ansvarlig for undersøgelsen er professor Bjarne Ibsen fra Institut for Idræt og Biomekanik i Odense.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|