Integration kan sagtens fungere, når mange hænder og organisationer involveres i det daglige arbejde, og når etniske minoriteter delagtiggøres i processen. Det fik Abdisalan Yusuf Hassan og en kollega et godt billede af, da de aflagde et 11-dages visit i USA. Målet var at få et indblik i det store lands arbejde med at integrere nye etniske grupper.
At omstille sig mentalt fra et liv, hvor omgivelserne måske er præget af vold, voldtægt, tortur og forfølgelse, til et liv i et land med anden kultur, andet sprog, anden adfærd og anderledes forhold kan vælte selv den mest robuste omkuld. Det skete dog ikke, da den dengang unge dansk-somalier Abdisalan Yussuf Hassan ankom til Danmark med sin familie i juni 1996. Abdisalan kom, så og integrerede sig. Og den ikke altid lette integration blev siden indbegrebet af hans funktion i det nye land.
Abdisalan Yussuf Hassan er i dag uddannet socialrådgiver og har været udviklingskonsulent gennem seks år i Jobcenter Odense, hvor han i dag bruger sine evner og viden i det område, der har været hans opholdssted i mange år, Vollsmose. I kraft af sit arbejde kommer han naturligt i kontakt med en masse mennesker. Én af de mere markante er den amerikanske ambassadør, Laurie Fulton, som har besøgt Vollsmose flere gange. Første gang i april 2010, hvor Abdisalan Yussuf Hassan mødte hende.
- Laurie Fulton viste en stor og ærlig interesse for Vollsmose og spurgte meget ind til vores arbejde med integration. Vi, der talte med hende, kunne føle en oprigtig interesse i den almindelige Vollsmose-beboers hverdag. Samt i hvordan så mange forskellige kulturer fungerede sammen i det daglige, fortæller Abdisalan.
Ambassadøren blev efter sit besøg i Vollsmose så begejstret for området, at hun arrangerede et nyt besøg i 2011.
- Denne gang viste vi hende rundt i området, så hun på sin egen krop kunne opleve Vollsmoses arkitektur og grønne områder. Hun talte med mange forskellige beboere med forskellige kulturelle baggrunde. Hun var utrolig interesseret og glad for det, hun så, og dem, hun mødte. Vollsmose fik en plads i hendes hjerte, fortæller Abdisalan videre.
Foto: Abdisalan Yussuf Hassan
Inviteret af ambassaden til USA
Kontakten til den amerikanske ambassade og Laurie Fulton affødte en invitation til Abdisalan og en kollega til at komme med på et gruppebesøg i USA for at få et indblik i amerikanernes arbejde på integrationsområdet. En sådan invitation kunne de selvfølgelig ikke sige nej til. Så de pakkede kufferterne og drog over there.
- Det var utroligt spændende at skulle få et indblik i den nation, der om nogen har erfaring med integration. Vores rejse rundt i USA var meget indsigtsfuld og inspirerende, siger Abdisalan Yussuf Hassan om turen, der strakte sig fra hovedstaden Washington over San Diego i Californien til Minneapolis i Minnesota.
De to udsendte fra Vollsmose kom undervejs i kontakt med mange mennesker, der ude i de lokale samfund til dagligt arbejder med mange forskellige etniciteter. Blandt andet lokalpoliti, somaliske foreninger, en bank, der er specialiseret i at låne penge til afro-amerikanske indvandrere, lokale ngo’er og et universitet. Det billede, de fik af integrationsarbejdet i USA, var vidt forskelligt fra danske forhold.
Integration - den enkeltes ansvar
- Den integration, vi mødte, var på et helt andet plan end det, vi er vant til. I Danmark er det primært de kommunale og statslige institutioner, der bevilger penge til og lægger rammerne for integrationsarbejdet. I USA er det derimod private organisationer, der praktisk og økonomisk står for det sociale arbejde og arbejdet med integration. De samler penge ind, og i det daglige er det den almindelige amerikaner, der frivilligt bidrager til, at det fungerer, og problemer løses. Staten bevilger nogle penge, men har derudover kun en tilsynsrolle. Alt det andet står private organisationer for, forklarer Abdisalan Yussuf Hassan, der dog ikke kan se modellen overført direkte til Danmark:
- Sådan noget ville være utænkeligt. For eksempel at en organisation tager sig af børn og styrer børnehaver og huser enlige mødre. Vi kunne aldrig udlicitere socialt arbejde på den måde i Danmark. Men vi kan lære én ting, som er meget vigtig: ’Empowerment’, som amerikanerne kalder det.
’Involvering’ kunne man måske kalde det på dansk. Det handler i hvert fald om, at man involverer sig i samfundet og tager ansvar for eget liv.
- Lad os antage, at en somalier ankommer til USA. Her vil han blive mødt med økonomisk støtte, hjælp til bolig og hjælp til at finde arbejde gennem private organisationer. Han vil få et netværk, der forstår ham, til at hjælpe sig på alle niveauer. Denne hjælp og støtte står på i ét år - og efter det år er han fuldstændig på egen hånd og skal klare sig selv.
Den håndfaste pædagogik har dog også en skyggeside ifølge Abdisalan. Et billede, fra USA har sat sig fast på nethinden:
- På vores hotel så jeg en meget gammel mand på over 70 år gøre rent - et knokkelarbejde, han ikke gjorde af lyst, men fordi det var hans eksistensgrundlag. Sådan en gammel mand skal ikke arbejde, men burde sidde hjemme og drikke kaffe og passe sine børnebørn. Men det er også en side af USA.
Flere bliver involveret i mere
I de 11 dage, Abdisalan Yussuf Hassan og hans kollega befandt sig i USA, fik de god inspiration til deres arbejde i Vollsmose. De fik et billede af en integration, der fungerer i det små ved hjælp af mange private hænder. Et eksempel er renoveringen af et stort boligområde med forladte bygninger. Her blev bygget boliger, butikscentre og grønne områder - meget lig Vollsmose. Men ifølge Abdisalan fra starten defineret af de involverede og ikke ovenfra.
Han er meget entusiastisk omkring de amerikanske løsningsmodeller og vil meget gerne arbejde videre på at overføre nogle af ideerne til Vollsmose.
- Vi kunne for eksempel involvere de organisationer, vi har herhjemme - Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, KFUM og andre hjælpeorganisationer - i langt højere grad, end det er tilfældet nu. Kunne man for eksempel forestille sig, at en dansk forening kunne få ansvar for at drive en klub i Egeparken eller lignende, spørger Abdisalan Yussuf Hassan.
- Jeg så i USA, hvor vigtig involveringen af borgerne er. Det er essentielt for at få integrationen til at fungere, siger Abdisalan, der dog trods alt ser fortrøstningsfuldt på fremtiden i vores boligområde:
- Det, vi oplever her i Danmark, er, at myndighederne står for det hele og kun i minimalt omfang involverer foreningerne. Men for nylig har vi oplevet, at Fællesdrift i Vollsmose med Karsten Fogde (teamchef, red.) i spidsen har en meget positiv og aktiv indgang til at involvere beboerne. For eksempel med sådan noget som Vollsmose Forum, hvor borgerne blev inddraget, og der blev bevilget penge til deres egne projekter. De har ideerne, engagementet og lysten. Nu skal det bare føres ud i livet.