U-Lounge til Vollsmose Blomstrer

Chill'out til U-Lounge
31-08-2011 | Helhedsplanen
U-lounge bliver det sejeste sted at kaste håndtegn, når aktive unge i Vollsmose i forbindelse med Vollsmose Blomstrer den 10. september, skaber den helt rigtige atmosfære.
Der er åbent i teltet fra 14-20 og den røde løber er den direkte vej til bløde stole, popkorn og lækker lounge-stemning. På storskærmen vil du kunne se film produceret af unge fra Vollsmose, trailers fra We need you - filmene, live tv broadcasting med Ali Aoun og billeder taget af unge under temaet "Drømme".
Program:
kl. 14-16: Rap-workshops: 1) rap-workshop for piger med "Rapolitics Malikah", som består af de fire kvindelige rappere: Safeya Hathot aka Safaa 3arapeye (Palæstina, f. 1986), Katrine Choe Larsen aka KCL (DK, f. 1976), Chantal Harmouche aka Venus (Libanon, f. 1989) og Tina Mweni (Kenya-DK, f. 1985), som blandt andet er kendt fra "Talent 2010".
- samtidig er der rap-workshop for drenge med den lokale rapper Asem Jomaa som workshopholder.
Kl. 16-17: "Scenen er din" med lokale navne fra Vollsmose
kl. 17-18: Åben Dance workshop på pladsen foran scenen med den professionelle danser og danseinstruktør Sofie Sarah Eriksen
kl. 18: Dance battle på scenen
kl. 19:15-20: Koncert med "Hip hop Female Power" aka Safaa 3arapeye, KCL, Venus og Tina Mweni.
kl. 20: Festen slutter
Konferenciers: Steffen Sanders aka Double-$ og Sally Issaoui

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|