Talent Fyn på Abildgaardskolen
01-04-2011 | Skole og arbejde
30. marts besøgte Yasar Nazir, som vandt konkurrencen Talent Fyn i 2010, Abildgårdskolen, hvor han var elev indtil 1995. Yasar Nazir var inviteret til en samling for de ældste elever for at fortælle om sin succes.
”Da jeg trådte ind på Abildgårdskolen efter så mange år, følte jeg mig hjemme. Jeg kunne stadig dufte Abildgård duften,” var de første ord Yasar sagde.
Yasar er en fyr på 32 år - selv om han ligner en på 20 - med pakistansk baggrund.
Yasar kom til Danmark som to-årig og har boet i Vollsmose i cirka 24 år. Han har altid arbejdet, blandt andet i et bageri, hos McDonald’s, som tidligere lå i Vollsmose, hos Block Buster, og så har han været træner i B1009. I dag arbejder han to steder. Udover sit arbejde på First Hotel Grand, hvor han er salgschef, ejer han en velbesøgt indisk restaurant. I dag bruger han omkring 15 timer på arbejde om dagen. Han ville ønske, at en dag bestod af 48 timer.
Foto: Jihan El Soussi
Alle mennesker skal have en vision og en mission
Yasar mener, at alle menneskerYasar har aldrig været stjerneeleven i klassen. Han har som mange andre teenagere bare spillet fodbold og lavet fis og ballade i timerne. Hans forældre har aldrig ment, at han duede til noget, men han har bevist, at han har gjort en forskel med sine magiske ord som: ”Tro på dig selv”, ”frem med albuerne”, ”gør en forskel”. Yasar mener, at alle har drømme og talenter. Og at være velklædt hører med til konceptet.
Til foredraget på Abildgårdskolen spurgte han, om der var nogen, der har drømme. Fra venstre side lød det fra en fyr, at han gerne vil være tømrer. Fyren havde aldrig tænkt over, hvad hans forældre mente, for det var hans valg, der betyder noget - ikke forældrenes ønsker om lange uddannelser.
Konkurrencen – Talent Fyn 2010 – som Yasar vandt, gjaldt ikke om at synge, danse eller optræde, men om at stå frem foran nogle dommere og fortælle om, hvordan han havde nået at komme til, hvor han er i dag. Det var Yasars chef, som tilmeldte ham konkurrencen, da han mente, at Yasar kunne vinde den. Han vandt både penge og titel, og for Yasar er titlen Talent Fyn det vigtigste.
Eleverne på Abildgårdskolen var interesserede i, hvad den unge Yasar fortalte om sit liv. Under foredraget kunne man stille spørgsmål til Yasar,
og det var der mange, der gjorde. Det blev en stor succes, og eleverne fik noget ud af foredraget.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|