Kom med på naturvandring i Vollsmose
12-08-2011 | Rundt i Vollsmose
På trods af at cirka halvdelen af Vollsmoses areal er udlagt som rekreative områder, er det nok ikke naturoplevelser, bydelen er mest kendt for. Men torsdag 18. august klokken 18.30 har du muligheden for ved selvsyn at opleve det grønne Vollsmose - lige uden for din egen hoveddør.
Visit Vollsmose og Poul Bjerregaard, naturvejleder ved Vej og Park, inviterer alle interesserede på en vandring i Vollsmoses skønne natur. Vi skal på tur igennem skov og krat. Vi skal rundt om søer og gennem moseområder. Moseområdet er rigt på fugleliv, som Poul Bjerregaard vil fortælle meget mere om.
Området omkring mosen blev flittigt benyttet i 1800-tallet. Mange af Odenses velhavende familier havde fritidshuse i Vollsmose og nød den smukke natur sommeren igennem. Mosen blev også benyttet som tørvemose. Mon der stadig er spor efter det i landskabet? Det får vi blandt andet svar på under vandringen.
Turen starter ved Vollsmose Bibliotek. Det er gratis at deltage.
Tid: Torsdag 18. august kl. 18.30
Sted: Start ved Vollsmose Bibliotek

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|