Tag med Lærkereden til Frøbjerg Festspil
05-07-2011 | Kultur og sport
Kirsten Hansen, Lærkereden
Lærkereden arrangerer en tur til Frøbjerg festspil onsdag 17. august – med afgang i bus fra Lærkeparkens beboerhus klokken 18.00.
I år spilles Adam og James Prices festlige og morsomme mucical, ’De Tre Musketerer’. Denne udgave af den gamle og kendte historie er blevet krydret med en teskefuld fra den danske revyscene, en knivspids vals blandet med lidt tango og salsa samt en spiseskefuld Henri Mancini.
Alle disse ingredienser er blandet i en velsmurt form, der får én til at tænke på Mel Brooks. Dertil serveres et velklingende og sprudlende orkester samt farverige dansenumre.
Tilmelding senest 12. august
Billetter til en pris på 200 kroner kan købes i Lærkereden, Lærkeparken 164, på alle hverdage mellem klokken 09.00 og 13.00. Prisen dækker både forestillingen og bussen.
Bussen kører fra Lærkeparken klokken 18.00 præcis, da vi skal nå at nyde vores medbragte mad inden forestillingen, der starter klokken 20.00.
Nærmere oplysning om turen kan fås på tlf. 4034 9853. Her kan man også tilmelde sig.
Alle er velkomne til at deltage. Sidste frist for tilmelding er fredag den 12. august.
For yderligere information om selve forestillingen - se Frøbjerg Festspils hjemmeside.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|