Støtteforening stiftet
16-02-2011 | Kultur og sport
Nu kan bydelsmuseet "Vollsmoses kulturskat" kalde sig en forening.
Vollsmose Kulturhus har siden starten været beriget med den faste bydelssamling Erindringens træ, og nu ser det ud til at disse effekter kommer til at danne grundstammen for Vollsmoses eget byddelsmuseum.
- Vi har fået stiftet en støtteforening, fortæller Ann Ammons, der er initiativtager til museet sammen med Herdis Weins. Der er nedsat en bestyrelse, og nu går vi i gang med at udbrede kendskabet til foreningen med det håb at få skabt økonomisk fundament for et rigtigt museum, der kan fortælle Vollsmoses historie.
Ammons og Weins har sammen med Vollsmose Kulturhus bla. søgt midler fra Albaninfonden og Odense Kommunes forstadspulje, og har også fået midler, men det er ikke nok. Derfor skal der søges flere fonde og puljer.
Du kan melde dig ind
Hvis man har lyst til at støtte initiativet, kan man melde sig ind i foreningen. Kontingentet er på 50 kr. årligt.
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|