Stigende tillid til offentlige institutioner blandt nydanskere
10-03-2011 | At bo i Danmark
Integrationsministeriet har fået stillet en række spørgsmål til nydanskere med oprindelse i en række udvalgte ikke-vestlige lande om deres tillid til udvalgte offentlige institutioner og medierne.
Cirka syv ud af ti nydanskere har høj eller nogen tillid til politiet og domstolene. Seks ud af ti nydanskere har ligeledes tillid til medierne. Tilliden til offentlige institutioner og medierne er generelt stigende. Det kan man læse på nyidanmark.dk.
- Det er glædeligt, at nydanskeres tillid til politiet og andre offentlige institutioner er stigende. Det er et udtryk for, at nydanskerne er blevet bedre integreret i samfundet. Det er især opmuntrende, at tilliden er voksende blandt nydanskere med oprindelse i lande, hvor tilliden til offentlige institutioner ofte er begrænset, siger daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech på nyidanmark.dk, 4. marts.
Du kan læse hele artiklen og se en tabel, der viser, hvordan de adspurgte har svaret på spørgsmålene her

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|