Onsdag den 5. oktober havde Seniorhøjskolen NØ sat emnet ’Ildsjæle’ på dagsordenen til endnu en højskoledag i Vollsmose Kulturhus. 32 deltagere var mødt op for at blive klogere på emnet.

Preben Brandt, der var dagens første oplægsholder, indledte med at definere, hvad der kendetegner en ildsjæl:
En person, der kaster al sin energi ind i en bestemt sag - også selvom det har personlige omkostninger.

Preben Brandt er uddannet psykiater og tidligere formand for Udvalget for de Socialt Udsatte. Han har i en lang årrække været tilknyttet institutionen Sundholm i København.

Ét af de vigtigste spørgsmål, Preben Brandt havde sat sig for at undersøge, var:
Hvorfor går det galt for nogen? Og for hvem? Er det ved grænsen mellem barndom og ungdom ved cirka 18-års alderen? Er det misbrug af alkohol eller stoffer, der får verden til at krakelere?
Nej, ingen af delene.

Triste og morsomme beretninger

En undersøgelse af 127 personer, der var havnet på Sundholm, viste, at fem personer havde haft en nogenlunde hæderlig opvækst, og én var dybt sindslidende. Men de øvrige 122 havde gennemlevet en ganske rædselsfuld opvækst med vold, incest, forældres misbrug og lignende.

Det understreger med al tydelighed, hvor uendelig vigtigt det er med en god og omsorgsfuld opvækst.
Et andet spørgsmål, der melder sig i forbindelse med socialt udsatte, er ’de hjemløse’.
Hvor mange taler vi egentligt om? Vi synes, at de fylder gadebilledet, men der er faktisk kun tale om omkring 5000 personer på landsplan. Tallet har været ret stabilt i mange år.

Et forhold, som Preben Brandt har haft tæt inde på livet som psykiater på Sundholm, er, når en patient efter endt behandling blev udskrevet til eget hjem - og der rent faktisk ikke var noget hjem. Så gik der ikke længe, inden patienten var tilbage igen.
Det understreger vigtigheden af at inddrage hele menneskets situation i behandlingen.
Preben Brandt havde nogle bud på, hvad der kan og bør gøres ved dette. Og foredraget var krydret med en del både triste, groteske og morsomme historier om de mennesker, der frister en tilværelse i livets udkantsområde.

Ikke i min baghave...

Eftermiddagen bød på endnu et spændende emne. Kan man stole på, at beslutninger taget af kompetente personer, for eksempel en minister, er seriøst gennemarbejdet?
Det kan man godt komme i tvivl om, når man hører, hvad Jens Ellegaard sammen med yderligere fire borgere måtte igennem, da de besluttede sig for at stille spørgsmål ved den påtænkte transport med skib fra Australien, og efterfølgende afbrænding af 200 ton HCB-gift på Kommunekemi i Nyborg. HCB er et af verdens allerfarligste giftstoffer - og ét af de vanskeligst nedbrydelige.

Jens Ellegaard gav en chokerende beretning om kampen for at blive hørt. En kamp, der dog endte med, at ministeren måtte stoppe projektet. Han sluttede med at konstatere, at vi jo alle var medlem af ’N.I.M.B.’
Deltagerne så lidt desorienterede ud, rystede på hovedet og sagde forsigtigt ’Næh...’. Men jo, det er vi alle: ’Not In My Backyard’ - Ikke i min baghave.

Alle Seniorhøjskolens deltagende medlemmer var helt sikre på, at de denne dag havde mødt to ildsjæle, som hver især kæmpede for en sag, der ikke kun havde den største betydning for dem selv. Men i allerhøjeste grad for hele vort samfund.