Beboerne ønsker seminarium til Vollsmose
01-04-2011 | Skole og arbejde
Abdel Salam, formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose, hilser det nye bud på en kommende uddannelsesinstitution nemlig Odense Seminarium, i Vollsmose velkommen.
- Alle aktører, som kommer til Vollsmose med positiv energi, er meget velkomne, og alle tiltag, der kan åbne op for dialogen imellem Vollsmose og det øvrige samfund, er kun godt, siger Abdel Salam.
I det hele taget er beboerne meget tilfredse med alle tiltag, der kan gavne Vollsmoses omdømme, fortæller han.
- Vi kan kun se det som noget positivt, at Lærerseminariet overvejer at flytte herud. Vi har svært ved at trænge igennem medierne med vores budskab; at Vollsmose er et dejligt sted at bo. Nu kan unge mennesker, hvis planen falder på plads, selv se, hvor godt vi har det herude, siger Abdel Salam.
- Vi har et utroligt rigt foreningsliv, og det kunne være dejligt, hvis nogle af de studerende kunne have lyst til at engagere sig i området. Jeg er sikker på, at det både kan blive en gevinst for de studerende og for Vollsmose

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|