Rettelse: Fejl i tallene i særtillæg
07-02-2012 | Helhedsplanen
HELHEDSPLANEN: For tre uger siden udgav vi et særtillæg med Vollsmose Avisen, der handlede om Helhedsplanen 2008-2012. Desværre havde der sneget sig et par fejl ind, som har skabt noget forvirring.
I tillægget bliver 19 projekter i den nuværende Helhedsplan præsenteret. Og ud for hvert projekt står et tal for projektets budget. Det er her, der er et par fejl, som har den uheldige konsekvens, at tallene ikke stemmer overens med det samlede budget for hele Helhedsplanen.
Lægger man alle tallene i avisen sammen, giver det en pris, der er knap 1,4 millioner kroner mere end Helhedsplanens samlede budget på 58.482.279 kroner.
Men to af tallene i avisen passer desværre ikke.
Fritidsjobformidlingen, som er finansieret af Helhedsplanen, er ’bogført’ to gange – både under Projekt UngeTeam og De Frie Midler. Det drejer sig om 313.625 kroner. Og derudover er der en regnefejl i beløbet for Projekt Fællesdrift, som redaktionen må tage på sine skuldre. Budgettet for Fællesdrift er retteligt 9.596.542 kroner – og ikke 10.680.676 kroner, som der stod i avisen.
Dermed passer pengene. Vi beklager fejlen.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|