Græsk psykedelisk outlaw blues fra 30erne - på dansk i Vollsmose Kulturhus

Runes Teke med band
08-11-2011 | Kultur og sport
Torsdag den 17. november, kl. 18 – 22, præsenterer Vollsmose Kulturhus et dobbeltarrangement med musik og film: Kl. 18 – 20 er der koncert med Sunes Teke og bagefter er der uddrag af den prisbelønnede film ”Rembetiko”. Billetter i døren fra kl. 17:30. Entré 40 kr.
Rembetiko kvartetten “Sunes Teke” åbner dørene op til mellemkrigstidens græske slumkvarterer, og trækker lytteren ind i den orientalske storbyblues “rembetiko”’s psykedeliske orientalske undergrundssange om udstødelse, livets kvaler og eskapistiske dybder.
Rembetikoen fødtes i de multikulturelle, forarmede og mere eller mindre kriminelle miljøer der opstod i mellemkrigstiden i de græske storbyer efter at 1 million bådflygtninge fra den græsk/tyrkiske krig forsøgte at integrere sig i det græske samfund, hvor græske fængselssange og arabisk tonalitet og instrumental virtuositet blandet med social indignation og udstødelse skabte den stilart der af mange bliver kaldt “den græske blues”.
Mange af flygtningene var virtuose musikere fra tyrkiet, der var gået fra en stjerne karriere i deres hjemland, til en forarmet flygtningetilværelse med kæmpe arbejdsløshed, og den nye musik begyndte at dukke op omkring de tyrkiske kaffe/hash-cafeer Teke’erne, og mødet imellem dem og den tradition for græske fængsels- og hashsange, blev de marginaliseredes stolte skrig fra et liv i fattigdom, fremtidsløs beruselse og galgenhumoristisk samfundspessimisme.
Kapelmester Sune Køter opdagede rembetikoen i en odysee til Grækenland for at finde de skæve toner, gik i lære hos en gammel rembetis og tog musikken med hjem til København, hvor han oversatte en række tekster til dansk og begyndte at skrive selv og har igennem sin blanding af arabiske fraseringer, mellemøstlig amané improvisation og de danske multikulturelt prægede sangtekster skabt sin egen vokale stil.
Med sig har han Anders Eriksen, virtous på sin drømmende persiske santouri, Joachim Robert Hvid der mestrer den arabiske oud og Anders Theilman der med spansk guitar og kor holder sammen på Tekéens psykedeliske lydtæppe.
Musikken i Sunes Teké er som den oprindelige rembetiko langsom, skæv og stærkt orientalsk, og sangene er en blanding af tro oversættelser af traditionlle rembetikosange fra 30’erne’s Grækenland og nyskrevne fra Sunes Køter i samme stil, der med udgangspunkt i den nærorientalske virkelighed a la Piræus havn 1933 kredser omkring livet i storbyen i al dens pragt og gru.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|