Rådmand Jan Boye er død

Jan Boye, da han som borgmester besøgte Vollsmose
24-10-2011 | Nyt om navne
Det er med stor sorg, at vi i Vollsmose i går modtog meddelelsen om Jan Boyes alt for tidlige død.
Jan kom ikke til bevidsthed efter den alvorlige hjerneblødning, der ramte ham den 7. oktober, og han sov stille ind lørdag aften.
I Vollsmose siger vi farvel til en vellidt, engageret og dygtig rådmand og tidligere borgmester, som med glæde deltog i de forskellige aktiviteter i og om Vollsmose.
Vores tanker og dybeste medfølelse går til Jans børn og hans hustru Dorte.
Har du lyst til at sende en sidste til Jan Boyes familie, er du velkommen til at gøre det her.

Skriv din mening
RIP
Indsat d. 25 oktober 2011 kl. 10:54 af ra Til trods for det ret store spænd mellem jans politik og min egen så har jeg i den grad nydt at samarbejde med jan! - jan var en mand man kunne stole på! - hvilket er en sjældenhed i den verden- hans milde væsen og glade facon og specielt hans evne til at samarbejde på tværs af skel og konflikter var en ren fornøjelse - jans politik gav faktisk store forbedringer til vollsmose ( det var ham der fik sat gang i bedre trafik forhold ) og hans periode som borgmester var en blomstrende tid for vores bydel - en periode hvor samarbejdet var i fokus - et samarbejde der var reelt og åbensinede. Uanset hvor du er jan - tak for de ting du lærte mig og din evne til at forklare de kommunale problematikker - tak for et absolut respektfyldt samarbejde - respekt for evig! en sidste hilsen ...
Indsat d. 26 oktober 2011 kl. 16:14 af Mette Østerberg Det er med stor sorg, at vi i KVINFOs Mentornetværk i Odense har modtaget den triste nyhed om Jan Boyes alt for tidlige død. Jan Boye var en stor støtte for KVINFOs Mentornetværk i Vollsmose, og dermed for de mange hundrede kvinder, som i tidens løb har været en del af mentornetværket. Det var altid en fornøjelse at tale med Jan Boye om vores arbejde. Han havde en enestående evne til møde en i øjenhøjde og med oprigtig nysgerrig interesse. På vegne af KVINFOs Mentornetværk i Odense, Mette Østerberg |