Vollsmoses puljemidler snart opbrugt

Stemmer fra Vollsmose er et af de projekter, der har fået penge fra De frie midler.
14-11-2011 | Helhedsplanen
Helhedsplanen for Vollsmose lakker mod enden, men en masse spændende projekter er blevet sat i søen.
Udover de projekter som direkte er beskrevet i Helhedsplanen, er der i løbet af de seneste knapt tre år kommet mange flere projekter til via Den store -, og Den lille pulje. Men nu er pengene brugt. Der er ikke flere penge i den store pulje, og midlerne i Den lille pulje er begrænsede.
- Vi fra Fællesdrift er utroligt glade for alle de spændende projekter, som vi har være så privilegerede at få indblik i, fortæller Karsten Fogde, teamchef i Fællesdrift. Desværre har vi jo ikke kunne støtte alle.
Stemmer fra Vollsmose og Fritidsjobrådgivningen
Men to så forskellige projekter som Stemmer fra Vollsmose og Vollsmose Fritidsjob er blevet støttet af De frie midlers Store Pulje, og de har hver for sig vist spændvidden i de projekter, som Helhedsplanen har stået bag. Det er derfor også med stor glæde, at jeg kan konstatere, at følgegruppen bag De frie midler, som det sidste, har forlænget Fritidsjobrådgivningen i Vollsmose, så den fortsat vil findes frem til juli 2012.
- Vollsmosekoret lever også i bedste velgående, og øver hver uge i Vollsmose Kulturhus. Der er blevet stiftet en forening, og eksternt var det en rigtig positiv historie fra Vollsmose.
- Så desværre er langt de fleste penge brugt, men vi har fået meget for dem, slutter Karsten Fogde.
Der er stadig en lille sum penge i Den lille pulje, og dem kan man søge HER.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|