Postbutik åbner i Eurospar
18-05-2011 | Skole og arbejde
24. maj åbner den nye Odense NØ Postbutik hos samarbejdspartneren EUROSPAR i Vollsmose Torv. Den nye postbutik vil slå dørene op på dagen klokken 10.00.
- Postbutikken i EUROSPAR får en flot indretning og en naturlig placering i forretningen – derfor glæder jeg mig også til at kunne byde kunderne velkommen fra den 24. maj. Her vil man fremover kunne ordne alle sine postærinder, og kunderne kan hente anmeldte pakker og breve i hele butikkens åbningstid, siger Anette Hansen, kundechef i Post Danmark
Det nuværende posthus har 23. maj – på grund af flytningen – lukket for
betalingstransaktioner, men der udleveres post til afhentning og salg af frimærker med videre
på sædvanlig vis denne dag.
Åbningstiderne i postbutikken bliver mandag til fredag fra klokken 10.00 – 17.00 og lørdag
fra klokken 10.00 – 12.00. Derudover vil der være tale om en væsentlig serviceforbedring for
kunderne, idet afhentning af anmeldte pakker og breve fremover kan ske helt frem til
klokken 19.00 på hverdage og klokken 18.00 om lørdagen.
Ser frem til at overtage postbutikken
- Vi glæder os utroligt meget til det kommende samarbejde. Med postbutikken får vi et
nyt og spændende produkt på hylden, og vi glæder os til at servicere både nye og
gamle kunder. Det er glædeligt, at vi her i EUROSPAR har rammerne til at modtage
postbutikken og dermed kan være med til at sikre, at borgerne og erhvervslivet i
Odense NØ kan få en god postbetjening, siger Thomas Nielsen og Klaus Nielsen,
indehavere i EUROSPAR i Odense NØ.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|