Overvældende respons på SMS din bydel
13-09-2011 | Helhedsplanen
Over 300 ideer kom der ind da Niels Skovlund fra Projekt Multiby spurgte Vollsmoses beboere om deres ideer til Vollsmose.
- Vi havde delt Vollsmose ind i fem områder, og beboerne skulle så indtaste områdets nummer, deres ide og endelig sende den som SMS. Der var masser af gode ideer, blandt andet flere butikker, et fitness center, flere aktiviteter i de grønne områder og en sportscafe - og mange, mange flere fortæller Niels Skovlund.
Kortet med de forskellige områder
Til SMS-projektet til Vollsmose Blomstrer havde Multiby-projektet, som er et initiativ under Helhedsplanen for Vollsmose, allieret sig med Vollsmose Fritidsjob (også et tiltag under Helhedsplanen), og ansat 12 unge , der dagen igennem gik rundt og fortalte om SMS-tjenesten.
- Vi lærte også den dag, at pigerne fik dobbelt så mange som drengene til at stemme, fortæller en storsmilende Niels Skovlund med slet skjult drilleri i stemmen.
Unge fortæller om projektet
Blandt de mange ideer vil der blive udtrukket en vinder, der får et gavekort til Eurospar.
- Vi vil gerne belønne de beboere, der involverer sig frivilligt i at gøre Vollsmose til et bedre sted at bo og leve.
Og det var da også dagens store positive overraskelse, siger Niels Skovlund:
- Da vi fortalte om vores projekt, så var folk meget interesserede, og spurgte selv ind til, hvad de så kunne bidrage med. Jo, det var en rigtig god dag, slutter Niels Skovlund.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|