02-01-2012 | Kultur og sport
Har du fulgt med i årets begivenheder i dine lokale medier? Test din viden om 2011 i Vollsmose i vores store nytårsquiz.
Den 17. februar spiller Medina på Posten i Odense. Du kan komme med til koncerten, hvis du kan svare rigtigt på spørgsmålene. Vi trækker lod om to billetter blandt dem, der har flest rigtige svar. Send en mail til vind@vollsmose.dk med dine svar senest torsdag den 26. januar.
JANUAR: Hvad hed den cabaret, som Odense Teater i januar opførte adskillige gange med stor succes i Vollsmose Kulturhus - og som teateret i øvrigt vender tilbage med om få uger i en 2012-version?
a) Nytårsfesten
b) Ugler i Mosen
c) Jeppe paa Bjerget
FEBRUAR: Nærpolitiet i Vollsmose tog i februar et nyt transportmiddel i brug i bydelen. Hvilket?
a) Hundeslæder
b) Motocrossere
c) Mountainbikes
MARTS: Hvilket større Vollsmose-byggeri holdt rejsegilde i marts?
a) Nyt klubhus for B1909
b) Ekstra etage på blokke i Egeparken
c) Færdigrenoveret Vollsmose Torv
APRIL: I april var der verdenspremiere på fire kortfilm, der var resultat af et projekt med unge filminstruktører fra Vollsmose. Hvad hed det?
a) Film fra Volleren
b) We Need You
c) Mosetalenter 2011
MAJ: En flok heldige fodbolddrenge fra B1909’s ungdomsafdeling kom i maj hjem fra en fantastisk rejse. Hvor havde de været henne?
a) Brasilien
b) Holland
c) Aalborg
JUNI: I juni havde Abildgårdskolen virkelig noget at prale af. Hvad var det?
a) En nyåbnet legeplads
b) Flotte resultater til eksamen
c) En elev vandt DM i skoleskak
JULI: I juli holdt Vollsmose Avisen sommerferie som så mange andre i bydelen. Enkelte var dog aktive. For eksempel et lokalt cykelhold med teenagerpiger, der cyklede Fyn rundt. Hvad kaldte de sig?
a) Team Tøzer
b) De Lyserøde Pantere
c) Stjernerne fra Vollsmose
AUGUST: Et nyt hjælpeværktøj til gavn for for Vollsmoses borgere så dagens lys i august. Hvilket?
a) Gratis bycykler ved Bøgetorvet
b) Et nyt, digitalt netværksatlas
c) Nye vejskilte til kulturhuset
SEPTEMBER: Hvem var hovednavne til årets udgave af bydelsfesten Vollsmose Blomstrer, der fandt sted i september?
a) Fede Finn og Funny Boyz
b) Kim Larsen og Medina
c) Johnson, Jimilian og Julie Berthelsen
OKTOBER: Et nyt mini-magasin for unge lavet af unge fra Vollsmose udkom for første gang i oktober. Hvad hedder det?
a) Pocket Post
b) Vollsmose i lommen på dig
c) Billedbladet Light
NOVEMBER: Et ganske vellykket projekt med unge mennesker fra Vollsmose, der hen over sommeren og efteråret har hjulpet varmemestre og beboere med forefaldende arbejde, kunne i november åbne en ny genbrugsbutik på Vollsmose Torv. Hvad hedder de?
a) Rødderne fra Birkeparken
b) UngeTeam Vollsmose
c) De blå drenge
DECEMBER: Et helt nyt tiltag så dagens lys i starten af december. Tilbuddet er et samarbejde mellem Vollsmose Torv og Helhedsplanen for Vollsmose. Hvad går det ud på?
a) Gratis bus fem dage om ugen
b) Ny vej mellem Risingvej og centeret
c) En countryfestival på P-pladsen