En helt ny undersøgelse, den mest omfattende af sin art, viser at nydanskerne er stærkt underrepræsenteret i medierne, og at nydanske kvinder næsten ikke eksisterer i dem.

”Nydanskere i nyhedsbilledet” undersøger, hvordan danske 10 nyhedsmedier – Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, BT, Urban, 24 timer, DR 1 TV Avisen (kl. 18.30 og 21), TV 2 Nyhederne (kl. 19 og 22) Nordjyske Stiftstidende og Lolland-Falster Folketidende – inddrager og bruger nydanske kilder i den almindelige nyhedsdækning på indlandsområdet.

 

Ansvarlig Presse og DUF står bag

Det er foreningen Ansvarlig Presse, der sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd har bestilt undersøgelsen ’Nydanskere i nyhedsbilledet’ hos mediebureauet Kontrabande, og nogle af konklusionerne lyder sådan her:

• Nydanske kilder er underrepræsenterede i nyhedsbilledet – sammenlignet med nydanskernes faktiske andel af befolkningen. Kilder med anden etnisk herkomst end dansk udgør i alt små 5 pct. af den almindelige indlandsdækning. Indvandrere og efterkommere udgør ifølge Danmarks Statistik 10,4 pct. af den danske befolkning.

• Krimi- og udlændingestoffet er de nydanske kilders hjemmebane: 48 pct. af de ikkevestlige nydanske kilder optræder i udlændingestoffet, og 32 pct. i kriminalitets- og retsstoffet. 12 pct. af såvel de etnisk danske og de vestlige nydanske kilder optræder
på krimistoffet.

• Næsten hver anden nyhed om indvandrere og integration handler også om kriminalitet. 45 pct. af alle nyheder, der beskæftiger sig med udlændinge, indvandrere og integration, fokuserer også på kriminalitet og retsstof.

• Ikke-vestlige nydanskere optræder hyppigere i krimi-stoffet end i kriminalitetsstatistikkerne. Godt 4 pct. af indvandrerne og efterkommerne i Danmark blev ifølge Danmarks Statistik kendt skyldige i et strafbart forhold i 2010. 32 pct. af de ikkevestlige
kilder optræder i krimi- og retsstoffet.

• Nydanske kilder optræder som borgere – gammeldanske kilder som beslutningstagere: 59 pct. af alle ikke-vestlige kilder optræder som menige borgere i nyhederne, 21 pct. som beslutningstagere (politikere, embedsmænd, organisationspersoner m.v.). 16 pct. af de gammeldanske kilder er menige borgere – og godt 60 pct. beslutningstagere.

• Nydanske kilder fungerer som cases. 42 pct. af de ikke-vestlige nydanske kilder fungerer som cases i nyhederne – og bare 1 pct. optræder i rollen som eksperter. Blandt kilderne af dansk oprindelse er 23 pct. cases og små 19 pct. eksperter.

• Nydanskeren i nyhedsbilledet er en mand: De nydanske og de gammeldanske kilder har præcist samme kønsmæssige skævhed i forhold befolkningens sammensætning: Kun en tredjedel af kilderne er kvinder. En væsentlig forklaring på kønsskævheden
blandt de ikke-vestlige nydanske kilder er formentlig, at de har kriminalitetsstoffet som deres hjemmebane – og at 83 pct. af kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere er begået af mænd.  

 

Konklusionen bliver

Konkluderende kan man sige, at når medierne skriver om nydanskere, handler det stadig mest om kriminalitet, sociale ydelser og tvangsægteskaber. Og når de endelig optræder i artikler og fjernsynsindslag, sker det sjældent som almindelige borgere, der synes, de betaler for meget i skat, mener, at miljøet skal forbedres, eller at betalingsringen omkring København er en god nyhed.

Det er blevet bedre mener formanden for Ansvarlig Presse Aydin Soie, men mener stadig at der nok vil nok gå mindst ti år, før indvandrere har et så højt uddannelsesniveau, at de optræder i medierne som ekspertkilder, men noget er sket, og de mange piger, som klarer sig bedre og bedre, vil også trænge igennem i årene, der kommer, slutter han.