Ny praktikant hos Rollemodeller Fyn
01-02-2012 | Nyt om navne
Jacob Møller er ny praktikant hos Rollemodeller Fyn. Normalt bosat i Aarhus, er Jacob kommet den lange vej til Vollsmose, hvor han skal være frem til sommerferien. Jacob fortæller her lidt om sig selv og hvad han skal arbejde med:
Jeg hedder Jacob Møller og er 25 år. Til dagligt læser jeg Europa Studier på Aarhus Universitet, som et led i min kandidatuddannelse er jeg kommunikationspraktikant hos Rollemodeller Fyn. Gennem min studietid er jeg blevet vant til at arbejde i et internationalt og interkulturelt miljø.
Både vores pensum og samarbejdet med mine udenlandske medstuderende har givet mig indsigt i forskellige kulturer og praktisk erfaring i at samarbejde med folk med en anden baggrund end dansk.
Jeg er generelt meget interesseret i kulturer og ser derfor frem til at komme til at arbejde sammen med en masse personer, der har en anderledes baggrund end min egen. Ligeledes glæder jeg mig til at bruge min viden i praksis og derigennem forhåbentlig gøre en forskel for mange mennesker.
I starten af min praktik vil jeg mødes med de nuværende rollemodeller for at lære dem at kende, samle statements til vores hjemmeside, og for at få input til nye foredragssteder.
Jeg glæder mig til for alvor at komme i gang.
Du kan kontakte Jacob Møller på mail: Rollemodellerfyn@fritidsbutikken-odense.dk

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|