Ny indsats på H. C. Andersenskolen
14-12-2011 | Skole og arbejde
Der bliver flere penge til efteruddannelse af lærerne, bedre IT og mange andre projekter, der kan styrke undervisningen.
H. C. Andersen Skolen er en af 14 skoler rundt om i landet, der skal deltage i et stort projekt, der skal styrke fagligheden hos tosprogede børn.
Regeringen har bevilliget 42 millioner til projektet, og efter de tre år skal erfaringerne deles med skoler i hele landet.
- Vi igangsætter et ambitiøst udviklingsprogram, der giver os viden om, hvad der skal til, siger Børne- og undervisningsminister Christine Antorini til Fyens Stiftstidende.
For H. C. Andersen Skolen betyder det, at skolen får omkring én million ekstra om året de næste tre år, men de kan også trække på erfaringerne fra de 13 andre skoler i projektet..
- Jeg ser et kæmpepotentiale i samarbejdet med de andre skoler. Vi kan få rigtig mange tryllestave i brug, siger skoleinspektør Anna Vadgaard til Fyens Stiftstidende.
Baggrunden er at elever på skoler med mange tosprogede generelt ligger dårligere rent karaktermæssigt og at færre – især af drengene – kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|