Naser Khader: Der skal fokuseres på mulighederne i de udsatte boligområder

Naser Khader (K), som mediehuset fik et kort interview med.
26-10-2011 | At bo i Danmark
Naser Khader var klar og direkte i sin tale til SBIs (Statens Byggeforskningsinstitut) konference om ”De vilde drenge og andre udfordringer” i de udsatte boligområder. Der skal fokuseres på mulighederne i de udsatte boliger.
- Flere ressourcestærke mennesker skal tiltrækkes de udsatte boligområder, og det kan man blandt andet gøre ved at skabe tryghed, siger Naser Khader, der er integrationsordfører (K) og understreger i et kort interview med mediehuset:
- Der skal fokuseres på mulighederne frem for begrænsninger i disse områder, således kan man tiltrække ressourcestærke mennesker udefra.
Der sker en udskiftning af borgere i de udsatte områder. Typisk flytter de ressourcestærke ud af området, mens andre med etnisk baggrund flytter ind. Der er dog stadig ressourcestærke mennesker i de udsatte boligområder, man skal bare fokusere på dem.
- Der er rollemodeller, der bor i eller udenfor området. De kan blandt andet fortælle de nuværende borgere og de mennesker, der har udsigt til at flytte til området, om de positive ting, som de har bidraget med, fortæller Naser Khader.
Han kommer også ind på, hvordan der kan skabes praktikpladser til de unge mennesker, og de muligheder der kan være i lokalområdet. At finde praktikpladser er dog ikke alene ”ghettoernes” pligt, det er nærmere en pligt, der hører hele samfundet til.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|