Som noget nyt, og måske for første gang i en boligafdeling i Danmark, forsøger Lærkeparken at gå væk fra tanken om kun et enkelt beboermøde om året. Siden januar er beboerne mødtes tre gange for at diskutere stort og småt. Det har indtil videre været en stor - og også lidt overraskende - succes.

Hvad gør man, når folk ikke rigtig orker at deltage i de årlige beboermøder i afdelingen? Man holder da bare mange flere.

Det kan måske lyde lidt ulogisk og omvendt. Men egentlig giver det meget god mening, når man tænker lidt over det. Lærkeparken har gennemført et forsøg i år – og det er blevet en bragende succes. I stedet for at mødes en enkelt gang om året har bestyrelsen skruet op for ambitionerne. Siden januar har Lærkeparken holdt tre ’ekstraordinære beboermøder’ for beboerne. Og folk strømmer til.

- Det årlige afdelingsmøde handlede næsten altid om økonomi og husleje. Man vælger en bestyrelse, som så bestemmer alt det andet resten af året. Men hvorfor ikke inddrage beboerne i de debatter, vi har i bestyrelsen, spørger formand for Lærkeparken Ra Ranunkel retorisk og fortsætter:

- Mange beboermøder er blevet jappet igennem, fordi vi har haft nogle meget lange dagsordener. Det gør, at man som menigmand let kan føle, at man får trukket det hele ned over hovedet. Derfor fik vi den idé, at vi ville holde nogle temamøder i bestyrelsen – og derfra opstod ideen om temamøder for alle beboerne for at finde ud af, hvilke problemer de har, og hvad de gerne vil have, vi diskuterer.  

Optakt til ordinært møde

Første møde blev holdt i januar. Her blev beboerne blandt andet orienteret om planerne for en motionssti langs Åsumvej. Og seneste møde blev holdt 27. april – med blandt andet miljøgård, beboerhus og økonomi på dagsordenen.

- Det har været en total succes. Til alle tre møder har der været fuldt hus, det vil sige 70-100 mennesker. Normalt kommer der kun omkring 30-50 til vores årlige beboermøde, og det er ofte ’Tordenskjolds soldater’. Så vi har faktisk fordoblet fremmødet – og samtidig er sammensætningen blevet meget mere mangfoldig. De sidste to møder har for eksempel haft et ’oversættelsesproblem’, som vi aldrig har haft før, forklarer Ra Ranunkel, der ser møderne som en slags optakt til det ordinære beboermøde, som Lærkeparken skal holde til september.

- Håbet er, at afdelingsmødet bliver en række afstemninger, hvor der ikke er behov for så meget snak, fordi den allerede er taget på de ekstraordinære beboermøder, forklarer Ra Ranunkel.  

Indflydelse og ansvar

Ideen om at holde flere møder udspringer af nogle diskussioner i Lærkeparkens bestyrelse, der går helt tilbage til 2003.

- Her begyndte vi at snakke om, hvordan vi kunne få gjort Lærkeparken til et bedre sted at bo, og hvad der skal til. Én ting nåede vi frem til: At hvis beboerne skal tage vare på deres boligafdeling, er det vigtigt at få deres ejerskab på dagsordenen. Indflydelse og ansvar går jo hånd i hånd. Så hvordan kan vi få beboerne til at tro på, at de er med til at bestemme, spørger Ra Ranunkel – igen med et retorisk svar parat til sit eget spørgsmål:

- Vi træffer ikke nogen beslutninger på vores ekstraordinære afdelingsmøder, men vi tager snakken – nogle gange temmelig højlydt. Folk blander sig og siger, hvad de mener. Og hvis vi kan nå dertil, hvor man som beboer kommer til os og siger, hvad – og måske især hvem – der er problemer med, så har vi skabt et tillidsforhold, der gør, at det måske kan lykkes os at få afsluttet nogle af de små hverdagsproblemer.

Den store succes er dog trods alt kommet bag på formand Ra Ranunkel og resten af bestyrelsen. Jørgen Gregersen Nielsen, der er menigt medlem af bestyrelsen i Lærkeparken, er dybt overrasket – og glad – over, at der kommer så mange til møderne.

- Og at der kommer så mange med forskellige etniske oprindelser. Jeg har siddet i bestyrelsen i to et halvt år, og jeg kan allerede mærke, at der er flere, jeg møder, der nikker og smiler – simpelthen fordi vi har været sammen til beboermødet, siger han. 
 

Ikke nogen endelig manual

Så vidt de to bestyrelsesmedlemmer i Lærkeparken ved, er der ikke andre boligafdelinger i Danmark, der har prøvet noget lignende før. I hvert fald ikke uden for et ’debatår’ – for eksempel i forbindelse med vedtagelse af kvarterløft- eller helhedsplaner. Alligevel er de varsomme med at ville ’eksportere’ konceptet til andre afdelinger.

- Vi siger ikke til andre, at de skal prøve det. Vi har opdaget, at det virker her hos os. Men for at det skal virke andre steder, er det noget, man selv må finde frem til. Hver enkelt afdeling skal selv tage stilling til, hvilke modeller de kan bruge til at skabe mere ejerskab for beboerne. Det, vi sidder med her, er ikke den endelige manual. Det er fortsat arbejde, hvor vi forsøger at finde ud af, hvordan vi kan gøre det, siger Ra Ranunkel og slutter:

- Men hvis nogen gerne vil høre, hvad vi laver, kommer vi gerne og fortæller om det.