Mulernes Legatskole bygger til
22-12-2011 | Skole og arbejde
Snart påbegyndes arbejdet med at etablere en ny bygning i to etager, som bliver tilføjet skolen ud mod Ejbygade. Skolen tilføjes dermed ca. 600 m2 og ialt ombygges 14 lokaler.
Med ombygningen får det nye fag bioteknologi, hvis første studieretningsårgang dimitteret til sommer, sit eget faglokale. Byggeriet udføres af Drejer A/S, som vandt totalentreprisen.
Leg og forsøg på torvet
Desuden skabes der et åbent naturvidenskabeligt torv, hvor der bliver god plads til leg og naturvidenskabelige forsøg, herunder også ekstra undervisning i frivillig naturvidenskab efter skoletid. Torvet bliver udsmykket i tråd med skolens nye foyer, med flotte portrætter og tekst om berømte danske videnskabskvinder og -mænd.
- Det er den 3. store licitation på Mulernes Legatskole siden vi købte bygningerne af staten i begyndelsen af 2010, og det er meget glædeligt at konstatere at alle licitationer har overholdt det estimerede budget fortæller en stolt rektor Torben Jakobsen, og supplerer
Top-tunet gymnasium
- I alt bygger vi i 2010-12 skolen om for godt 30 mio kr + moms, og med de 600 ekstra m2 råder vi ialt over mere 15.000 m2, så der er god plads til de 900 elever og 100 ansatte, både til hverdag og fest.
Hele den nye fløj forventes at stå færdig allerede ved begyndelsen af det nye skoleår i august 2012. Samtidigt opsættes der elektroniske tavler i alle undervisningslokaler, så alle kommende elever får fysiske rammer og faciliteter i absolut topklasse. Dette gælder ikke mindsat naturvidenskab, som har oplevet stor elevtilstrømning de seneste år.
Følg med i, hvad der kommer til at ske fremadrettet indenfor uddannelsesområdet i Vollsmose. "Synes godt" om Vollsmose 2020 - så er du sikker på at blive opdateret.
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|