Marie Lodberg tilbage fra barsel
20-09-2011 | Nyt om navne
Marie hopper ind i sin gamle stilling som koordinator for Gadeplansprojektet og Rollemodeller på Fyn efter barsel.
Frisk efter måneder på hjemmefronten er Marie Lodberg nu tilbage i Vollsmose. Udover Gadeplansprojektet, hvor hun er koordinator, har hun nu fået både de unge og de "gamle" rollemodeller under sine vinger.
- Vi kan altid bruge flere rollemodeller; nye som gamle med udenlandsk baggrund, men det er faktisk også muligt at blive rollemodel, hvis man har almindelig dansk baggrund. Det eneste man skal have, er en god historie i rygsækken.
- Vi behøver ikke rollemodeller, der har gået den slagne vej fra folkeskolen til arbejdsmarked. Vi har brug for folk, der har taget omveje derhen.
- Det kan også være folk, der har en god læreplads-historie. Mange har problemer med at skaffe sig en læreplads, måske har du fundet en ny og anderledes måde komme igang på.
Hvis man kunne have mod på at være rollemodel, skal man ikke være nervøs fortæller Marie.
- Vi klæder dig på til opgaven, og gør dig i stand til at fortælle din historie, så den fænger andre. Du forpligter dig til 12 oplæg, men du får til gengæld erfaring i at formidle en historie og et netværk både i Odense Kommune, men også på de uddannelsesinstitutioner, hvor du bliver sendt ud.
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|