Effekten af boligsociale helhedsplaners arbejde med krimínelle og kriminalitetstruede børn og unge

Undersøgelsen peger på, at de boligsociale helhedsplaner, der målrettet arbejder med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, har en positiv effekt i forhold til at reducere omfanget af sigtelser af 15-17-årige.

Herunder en særlig positiv effekt i forhold til at reducere omfanget af sigtelser af mindre alvorlig kriminalitet.

I perioden fra 2006-2010 har de undersøgte områder oplevet et fald i omfanget af sigtelser af de 15-25-årige på 22 %. For gruppen af 15-17-årige er faldet på 39 %. For sigtelser for mindre alvorlig kriminalitet er faldet på 50 % for gruppen af de 15-17-årige.

Det særligt interessante ved undersøgelsen er, at det således kan sandsynliggøres, at de boligsociale helhedsplaner i vid udstrækning er lykkedes med at få særligt fat i den gruppe af unge under 18 år, som er ved at udvikle en kriminel løbebane og som ofte lever en gadeorienteret tilværelse.

Baggrund for undersøgelsen

I nogle af de mest udsatte boligområder i Danmark er kriminalitet blandt unge et tungtvejende problem, som skaber utryghed og er med til at isolere områderne fra det omkringliggende samfund.

Kriminaliteten blandt beboere i udsatte boligområder er højere end i resten af landet, de kriminelle bliver dømt hårdere straffe og de begynder deres kriminelle løbebane i en tidligere alder end andre steder i landet.

En del af de boligsociale helhedsplaner forsøger at modvirke denne problemstilling gennem indsatser, der er målrettet kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.

Indsatserne behøver i sig selv ikke at have som hovedformål at reducere eller forebygge kriminalitet, men fælles for indsatserne er, at de arbejder målrettet med at give kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge bedre muligheder for at klare sig i samfundet. 

Områderne

De 13 indsatsområder ligger alle i eller tæt ved større bysamfund og omfatter København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Ringsted og Ballerup.

Indsatsområderne har en gennemsnitlig størrelse på over 2.000 beboere. Indsatsområderne adskiller sig i forhold til de øvrige udsatte områder ved, at omfanget af sigtelser pr. 1000 15-25-årig i hele perioden fra 2006 til 2010 er højere end i de øvrige udsatte områder.

Der er desuden store forskelle områderne imellem, både blandt indsatsområderne og de øvrige udsatte boligområder, i forhold til omfanget af sigtelser, størrelsen på området mv.

Projektledere fra helhedsplanerne i de undersøgte boligområder beskriver selv, at de har en række udfordringer med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.

Centralt i disse beskrivelser af udfordringerne er, at de unge ikke er en del af de etablerede fritidstilbud. I stedet hænger de unge ud på gaden. De unge keder sig og kedsomheden leder til kriminalitet, hærværk og antisocial adfærd, der skaber utryghed for områdets beboere og er med til at marginalisere de unge i forhold til resten af samfundet.

Sådan har vi gjort

For at afdække effekten af de boligsociale helhedsplaners kriminalitetsreducerende indsatser har vi først identificeret alle boligsociale helhedsplaner i Danmark, der arbejder målrettet med gruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.

Dette har vi gjort gennem en rundringning til projektledere fra udsatte boligområder, der har modtaget støtte til en boligsocial helhedsplan fra Landsbyggefonden i perioden 2006-10.

På baggrund af rundringningen har vi identificeret 33 boligsociale helhedsplaner der i perioden har forskellige typer af indsatser rettet mod målgruppen. Af de 33 boligsociale helhedsplaner har 11 opstartet indsatser rettet mod målgruppen i 2007 og 2008.

Det er denne gruppe af 11 boligsociale helhedsplaner der er omdrejningspunkt for denne undersøgelse. De 11 helhedsplaner dækker i alt 13 boligområder og betegnes herefter som indsatsområderne.

Vi har derefter undersøgt udviklingen i andelen af sigtelser blandt gruppen af 15-25-årige bosat i indsatsområderne for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2011 og altså hhv. ét og to år før der er opstartet indsatser under den boligsociale helhedsplan og fire år frem.

Udviklingen i indsatsområderne er herefter blevet sammenlignet med udviklingen i de øvrige boligområder, der har modtaget støtte til en boligsocial helhedsplan fra Landsbyggefonden i perioden 2006-10.