Tre vindere får Tarek Omars debut-bog
09-12-2011 | Nyt om navne
Tre heldige vindere fra lokalområdet har fået et stykke yderst interessant litteratur at muntre sig med i juleferien. I Vollsmose Avisen, der udkom for fire uger siden, udlovede vi nogle signerede eksemplarer af Tarek Omars kritikerroste novellesamling, ’MuhameDANEREN’.
Vinderne, der er fundet ved lodtrækning, er Hanne Emilie Aaby, Jørgen Gregersen og Marlene Stensen. Tillykke til alle tre, som har svaret rigtigt på spørgsmålet, som lød: Hvor arbejder Tarek Omar?
Tarek Omar har palæstinensisk baggrund, men er vokset op i Danmark. Han bor for tiden i Vollsmose, hvor han har færdiggjort sin novellesamling, der udkom tidligere på året på Politikens Forlag. Han er uddannet journalist og arbejder til daglig på dagbladet Politikens debatredaktion i København.
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|