Integrationsministeren erkender fejl
18-02-2011 | At bo i Danmark
Der er personlige breve på vej til mellem 400 og 500 børn, unge og voksne, der er født her i landet og har statsløse palæstinensere som forældre.
Brevet er fra Integrationsministeriet, som fortæller dem, at de nu kan søge dansk statsborgerskab i sikker forvisning om at få det eftertragtede rødbedefarvede pas. Siden 1999 har administrationen i Integrationsrådet nemlig behandlet statsløses unges anmodning om dansk statsborgerskab fejlagtigt.
- Det er jo ubegribeligt, at en sådan fejl kan ske. Men nu får alle statsløse palæstinensere, der er berørt af fejlen, en bedre behandling, end de ellers ville have fået, siger integrationsministeren i dag til Politiken.
Langvarig fejl
Danmark tiltrådte i 1977 en FN-konvention om statsløse, som betyder, at unge mellem 18 og 21 år som børn af statsløse har ret til at blive danske statsborgere, hvis en række betingelser er opfyldt.
I 1999 tiltrådte Danmark FN’s børnekonvention, som betød, at også børn under 18 år har ret til statsborgerskab.
Men sådan blev reglerne ikke administreret af Integrationsministeriet, der trods advarsler fra flere eksperter gennem nullerne ikke levede op til konventionerne. Så nu kan mellem 400 og 500 unge altså se frem til et brev fra Integrationsministeren.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|