I et halvt års tid har tre gadeplansmedarbejdere hjulpet lokale unge med at komme ordentligt videre i tilværelsen. De støtter og vejleder nogen af dem, der mangler et lille skub her og der for at få hverdagen til at fungere.

- Vi skal opsnuse og hjælpe. Vi giver de unge støtte, omsorg og nogle værktøjer til at komme videre.

Aiman M. El-Zayyat har siden efteråret 2010 - sammen med sine kollegaer William Hansen og Abdulahi B. Egal - arbejdet som såkaldt gadeplansmedarbejder i Vollsmose. De tre arbejder med unge, der har et særligt behov for støtte i forhold til enten skole, fritid, uddannelse eller beskæftigelse. I tæt samarbejde med forskellige institutioner sørger de tre gadeplansmedarbejdere for relevante kontakter og tilbud til de unge, som er i aldersgruppen 15 – 24 år.
Gadeplansmedarbejderne står på skuldrene af forskellige andre tiltag, som gennem en årrække har arbejdet på at tage problemer i opløbet. De tre nævner for eksempel Klub Ragnarok, der på et tidspunkt åbnede afdelinger i alle boligafdelingerne, samt nærpolitistationen.

- Men der har nok været tendens til, at nogle af de unge alligevel er blevet tabt mellem forskellige systemer. At de kan være faldet ned mellem to stole. Vores opgave er derfor at hjælpe dem fra den ene stol til den næste, forklarer gadeplansmedarbejder William Hansen.

 

 
De tre gadeplansmedarbejdere. Fra venstre er det Aiman M. El-Zayyat, Abdulahi B. Egal og William Hansen. Foto: Thomas Juhl Bruun.   

Hjælp med de små ting

Gadeplansmedarbejderne har et tæt samarbejde med jobkonsulent Hammam Saayda. I den forbindelse tager de for eksempel med de unge ud på virksomhederne for at aflevere jobansøgninger:

- Indtil videre er to af de unge kommet i arbejde, og to er kommet i virksomhedspraktik, fortæller Aiman M. El-Zayyat, der dog understreger, at det handler om timing, og at det langt fra er alle, der er klar til jobmarkedet:

- Vi yder en meget fundamental støtte. Vi viser omsorg og giver de unge nogle værktøjer, de kan bruge. Det kan sagtens være helt små ting som at lære dem at smørre en madpakke, at de skal huske at lave lektier eller at ringe til dem om morgenen for at sikre, at de kommer i skole.

- Samfundets billede af Vollsmose er, at vi har en stor gruppe hardcore kriminelle, men det passer ikke. Derimod har vi en masse drenge, som har nogle problemer. Det reelle billede er derfor, at vi står med nogle unge mennesker, som ikke rigtig er kommet med på vognen. Måske er de faldet af i skolesystemet, der mest er indrettet til piger, siger William Hansen og fortæller, at der også er mange i målgruppen, som det egentlig går godt for, men som alligevel kan have brug for en hjælpende hånd i hverdagen.

- Der er meget fokus fra samfundet på den synlige kriminalitet. Sådan noget som ballade og hærværk. Men nogle af de unge kan have problemer på mange andre områder, uden at de nødvendigvis farer ud og laver kriminalitet, forklarer Abdulahi B. Egal.

Der er dog unge i projektet, som har været ude i kriminalitet. Her kan gadeplansmedarbejderne hjælpe med kontakt og vejledning.

- Hvis en ung mand skal ind at afsone en straf, kan vi fungere som en form for besøgsven. Det kan være, at der har været et omsorgssvigt i familien – eller at den unge ganske enkelt mangler én af snakke med, fortæller Aiman M. El-Zayyat.

 

Familien er vigtig

Som gadeplansmedarbejder er det vigtigt at inddrage familien i forløbet. Her oplever William, Aiman og Abdulahi en stor samarbejdsvillighed:

- Det er ikke kun de unge, vi arbejder med. Hele familien skal være med på projektet, og vi melder fra start ud, at de skal deltage i processen. Det lykkes også langt hen ad vejen – familierne involverer sig, fortæller Abdulahi B. Egal og fortsætter:

- Vi hjælper forældrene med at forstå situationen. Hvis de for eksempel synes, at deres søn skal starte i gymnasiet, men ikke ser, at han mangler motivation, så kan vi hjælpe med at skabe en bedre forståelse. Og måske også åbne op for, at der er andre muligheder end lige gymnasiet.

Det gode samarbejde med forældrene er noget, der har overrasket Aiman M. El-Zayyat:

- De giver os helt frie tøjler til at gøre hvad som helst – bare vi får deres barn på rette spor. Ofte aner de ikke, hvad de skal stille op, og mange virker faktisk glade for at kunne overlade os noget af ansvaret.

De unge har mulighed for at deltage i projektet i op til ni måneder. I den periode, hvor den unge er tilknyttet, bliver der udarbejdet handleplaner og opfølgning. De unge er forskellige steder i processen, så der er forskellige tidsperspektiver med hensyn til, hvor længe den unge har brug for hjælp.