Galleri: Vollsmose Blomstrer 2011
13-09-2011 | Kultur og sport
Årets store højdepunkt, bydelsfesten Vollsmose Blomstrer, løb af stablen i lørdags. Og det gik langt fra stille for sig.
Flere tusinde fra både nær og fjern kiggede forbi i løbet af dagen, der blandt meget andet bød på folkedans, fodboldturnering, spejderliv, tivolitog og masser af boder med mad og drikke fra eksotiske destinationer. Samt selvfølgelig et lækkert musikprogram med for eksempel Jimilian, Julie Berthelsen og U$O/Johnson.
Borgerfotograf Jørgen Gregersen gik rundt hele dagen med sit kamera. Du kan derfor næsten opleve – eller genopleve – festen i dette store fotogalleri.
Læs meget mere om Vollsmose Blomstrer 2011 i næste nummer af Vollsmose Avisen, der udkommer torsdag den 22. september. Det bliver i øvrigt en ganske særlig udgave af avisen, der udelukkende er skrevet af mediehusets dygtige borgerjournalister!
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|