Galleri: Beboerdag om Vollsmose 2020
31-01-2012 | Helhedsplanen
VOLLSMOSE 2020: Hvor skal Vollsmose hen i de kommende år? Det var temaet, da der lørdag den 28. januar var stormøde for alle beboere på Camp U – den tidligere Humlehaveskolen.
Inden sommer skal der laves en ny helhedsplan for Vollsmose. Den hedder ’Vollsmose 2020’, og omkring 40 millioner kroner fra Landsbyggefonden, boligorganisationerne i Vollsmose og Odense Kommune er afsat til en række projekter, der skal komme Vollsmose og bydelens borgere til gode.
Men hvilke projekter?
Det var beboerdagens tema. Under ni overskrifter, for eksempel ’Ungeliv’ eller ’Grønt liv’, udviklede de mere end 100 deltagere ved stormødet konkrete ideer. De skal nu samles sammen, så det endelige forslag til en ny helhedsplan kan blive udformet ud fra beboernes egne ønsker.
Borgerfotograf Jørgen Gregersen var med til mødet, og det samme var hans kamera. Se billederne her – og læs mere om beboerdagen i næste nummer af Vollsmose Avisen, der udkommer torsdag den 2. februar.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|