Galleri: B1909 cyklede 127.000 kroner ind
14-10-2011 | Rundt i Vollsmose
Lørdag den 8. oktober afholdt boldklubben B1909 det årlige cykel-sponsorløb, Tour 09. I løbet af en time cyklede i alt 52 deltagere 127.000 kroner ind.
Det var et flot resultat, både deltager- og indtjeningsmæssigt, lyder det fra B1909. De mange rare kroner skal bruges til klubbens børne- og ungdomsarbejde. Ikke mindst til at uddanne nye trænere, så niveauet i klubben kan sikres.
- Vi var 52 ryttere med i løbet i år. Det er mange – en del flere end vi plejer at være. Det var rigtig godt at se en blanding af både klubfolk, sponsorer, folk fra skolerne i området og så cykelholdet ’Stjernerne fra Vollsmose’, der havde otte piger med. De hyggede sig vist og fik en god oplevelse. Der var en god stemning ude på ruten, hvor folk smilede og var positive. Nogle cyklede selvfølgelig hurtigere end andre. Men alle gav plads til hinanden uanset niveau, fortæller B1909’s Kenneth Kongensgaard, der også selv cyklede med på ruten.
Læs mere i næste nummer af Vollsmose Avisen, der udkommer torsdag den 27. oktober. Og se Kenneth Kongensgaards billeder fra dagen herunder.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|